Menneskets Legeme

 FØLELSEN 347 Tungespids 1 Mm. Taaspids 11 Mm. Haandryg 28 Mm Fingerspids 2 » Ganen 13 » Knæskal 35 » Læben 4 » Tandkød 20 » Brystet 44 » Næsespids 7 » Nakken 26 » Ryggen 66 » Følgende Linjer betegner de to Ydei'grænser: 1 Millimeter. 66 Millimeter. Disse Afstande formindskes, det vil sige Stedssansen bliver finere ved Følelse. Saaledes er det en bekendt finere Følelse end seende og det er især Stedssansen, som forøges. Særlig til Læsning af de blindes Skrift, som bestaar i ophøjede Bogstaver eller kun Prikker og Streger i Lighed med Tele- grafalfabetet, kræves der fin Følelse og Færdigheden i denne Læsemaade kan drives meget vidt. Stedssansen er utvivlsomt frem- kommet ved Tilvænning. Hjærnen lærer efterhaanden, at Indtryk, der kommer fra bestemte Nervetraade, stammer fra bestemte Steder. At den netop af den Grund kan tage Fejl, viser det smukke Eksperiment, som allerede Aristoteles kendte. Naar man lægger Mellemfinger og Pegefinger paa samme Haand over hinanden og be- rører en Ting, en Blyant eller Næse- spidsen, med de mod hinanden vendte Sider af Fingerspidserne, opfattes den enkelte Ting som to. Dette beror paa, at de to følende Dele af Fingerspid- serne sædvanlig sidder i hver sit Fin- germellemrum og altsaa kun føler Sag, at blinde har meget Fig. 294 Nerveender i Huden. C Hornlaget, m Malpighiske Celler, n Nerve, b fine Ende- forgreninger. samtidig, naar det er to Genstande, der beføles. I Huden findes særlige Nerveender, som opfatter det Tryk, som udøves mod Huden. Man taler om Tryksansen som en Del af Følesansen. Tryk- sansen kan opfatte Forskel i Tryk paa ’/so» det vil sige, at man kan føle Forskel paa 29 og 30 Gram Tryk paa en vis Strækning af Huden, men ikke f. Eks. mellem 89 og 90, derimod mellem 87 og 90 Gram. Det vil altsaa sige, at Forøgelsen i Tryk maa svare til det, der var i Forvejen. Det er noget, som gælder for alle Sanser og som kaldes den Fechnerske Lov.