Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
346 MENNESKETS LEGEME De første fører til Forestillinger om Tilstanden i vedkommendes eget Legeme, hvorimod de sidste fremkalder Forestillinger om Be- givenheder og Ting udenfor, i Omverdenen. Forskellen mellem Almenfornemmelser og Sansefornemmeiser be- ror paa, at disse sidste opfaites gennem særlige Organer, der nor- malt kun pirres og modtager Indtryk gennem særlige bestemte Paa- virkninger. Disse Organer kaldes Sanseorganer og gennem dem er det, Mennesket naar til Erkendelsen af Omverdenen. Den ligesom konstruerer Verden af sine Sanseindtryk og sine derved fremkaldte Tanker og Forestillinger og da disse ingenlunde altid er ens, kan Opfattelsen være saa forskellig som den ofte er. Man plejer fra gammel Tid at sige Mennesket har fem Sanser, Syn, Hørelse, Lugt, Smag og Følelse, men denne sidste kan deles i flere forskellige som Berøringssans, Stedssans, Tryksans og Tem- peratursans. FØLELSEN. Følesansen beror paa Tilstedeværelsen af ejendommeligt byg- gede Følelegemer i Huden. Disse kan have forskellig Form og man skelner med Paciniske Legemer, Endekolber, Føleceller og Nerve- knopper. De Paciniske Legemer og Endekolberne er ovale eller runde smaa Legemer, der inderst indeholder et lille vædskefyldt Hulrum, hvori Nerven ender, og udenom flere Lag, løgagtig ordnede, flade Bindevævsceller. Følecellerne er runde Celler med blæreformet Kærne. Det er omdannede Nerveceller, der kan ligge enkeltvis eller flere i Smaahobe. De findes alle i Huden. Endelig danner den yderste Ende af Nervetraadene paa bestemte Steder smaa runde Knopper, der ligger mellem Epitelcellerne i Hornhinden af Øjet. Mange Steder ender de yderste fine Forgreninger tilsyne- ladende frit mellem Overhudens Celler (Fig. 294). Berøringssansen gør det muligt at skelne de forskellige Gen- standes Form. Den er særlig udtalt paa Fingrene og Tungen, to Steder, hvor ogsaa Følelegemerne er talrigst til Stede. Berørings- sansen virker sjældent alene, oftest i P'oi'bindelse med Stedssansen og Temperatursansen. Stedssansen angiver, hvor paa Legemet de forskellige Føle- indtryk rammer. Stikker man med en Naalespids, kan normale Mennesker straks angive, hvor Stikket rammer. Man maaler Finheden af Stedssansen ved at prøve med to Passerspidser, hvor tæt de kan nærmes til hinanden, før Indtrykkene af de to Stik opfattes som et. Jo mindre altsaa denne Afstand er, des finere er Stedssansen. Følgende Række er fremkommet som Resultat af Forsøgene: