Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
346
MENNESKETS LEGEME
De første fører til Forestillinger om Tilstanden i vedkommendes
eget Legeme, hvorimod de sidste fremkalder Forestillinger om Be-
givenheder og Ting udenfor, i Omverdenen.
Forskellen mellem Almenfornemmelser og Sansefornemmeiser be-
ror paa, at disse sidste opfaites gennem særlige Organer, der nor-
malt kun pirres og modtager Indtryk gennem særlige bestemte Paa-
virkninger. Disse Organer kaldes Sanseorganer og gennem dem er
det, Mennesket naar til Erkendelsen af Omverdenen. Den ligesom
konstruerer Verden af sine Sanseindtryk og sine derved fremkaldte
Tanker og Forestillinger og da disse ingenlunde altid er ens, kan
Opfattelsen være saa forskellig som den ofte er.
Man plejer fra gammel Tid at sige Mennesket har fem Sanser,
Syn, Hørelse, Lugt, Smag og Følelse, men denne sidste kan deles i
flere forskellige som Berøringssans, Stedssans, Tryksans og Tem-
peratursans.
FØLELSEN.
Følesansen beror paa Tilstedeværelsen af ejendommeligt byg-
gede Følelegemer i Huden. Disse kan have forskellig Form og man
skelner med Paciniske Legemer, Endekolber, Føleceller og Nerve-
knopper.
De Paciniske Legemer og Endekolberne er ovale eller runde
smaa Legemer, der inderst indeholder et lille vædskefyldt Hulrum,
hvori Nerven ender, og udenom flere Lag, løgagtig ordnede, flade
Bindevævsceller. Følecellerne er runde Celler med blæreformet
Kærne. Det er omdannede Nerveceller, der kan ligge enkeltvis
eller flere i Smaahobe. De findes alle i Huden. Endelig danner
den yderste Ende af Nervetraadene paa bestemte Steder smaa
runde Knopper, der ligger mellem Epitelcellerne i Hornhinden af
Øjet. Mange Steder ender de yderste fine Forgreninger tilsyne-
ladende frit mellem Overhudens Celler (Fig. 294).
Berøringssansen gør det muligt at skelne de forskellige Gen-
standes Form. Den er særlig udtalt paa Fingrene og Tungen, to
Steder, hvor ogsaa Følelegemerne er talrigst til Stede. Berørings-
sansen virker sjældent alene, oftest i P'oi'bindelse med Stedssansen
og Temperatursansen.
Stedssansen angiver, hvor paa Legemet de forskellige Føle-
indtryk rammer. Stikker man med en Naalespids, kan normale
Mennesker straks angive, hvor Stikket rammer.
Man maaler Finheden af Stedssansen ved at prøve med to
Passerspidser, hvor tæt de kan nærmes til hinanden, før Indtrykkene
af de to Stik opfattes som et. Jo mindre altsaa denne Afstand er,
des finere er Stedssansen.
Følgende Række er fremkommet som Resultat af Forsøgene: