Menneskets Legeme

SANSEORGANER. Ligesom en motorisk Nerve svarer paa enhver Pirring med en Sammentrækning af vedkommende Muskel, saaledes medfører Pir- ringen af en sensitiv Nerve en Fornemmelse, som udelukkende fremkommer i Hjærnen. Dog kan Indtrykket ved at gaa uden om Hjærnen fremkalde en Refleksbevægelse, saaledes som tidligere frem- stillet. Men for at man skal kunne faa Fornemmelsen, maa Indtrykket gennem Nerven ledes til Hjærnen. De Fornemmelser, man paa denne Maade faar, er altid ensartede for samme Nerve. Er det Høre- nerverne, som pirres, fornemmes altid Lyd, er det Synsnerverne, altid Lys og Øjet opfatter enhver Pirring som Lys. Som bekendt gnistrer det for Øjnene, naar man støder Øjeæblet. Man taler om, at Sanseorganet og Nerven virker specifikt. Skønt altsaa alle Fornemmelserne opstaar i Hjærnen som Følge af det Indtryk, der ledes til den gennem Nerven, forlægges de altid ud i de yderste Forgreninger af vedkommende Nerve eller ud i Om- verdenen afhængig af de Erfaringer, man efterhaanden gør. Derfor føler man Smærten paa et eller andet Sted af Legemet, hvor Aar- sagen findes, og man ser Lyset ude i Rummet, fordi man véd, at det plejer at komme derfra. Selv om Pirringen, Stødet eller Slaget, ikke træffer de yderste Forgreninger, fornemmes Smærten dog dér, saaledes som det tidligere er omtalt ved Stød paa Albunerverne eller Betændelser i Nerveenderne i Amputationsstumper. Denne Henlæggelse til Periferien, finder endog Sted med Fornemmelser, der opstaar ved sygelige Tilstande i selve Hjærnen, hvorved fremkommer Halluci- nationer, altsaa indbildte Forestillinger om noget i Omverdenen eller indbildte Smærter forskellige Steder i Legemet. Fornemmelserne, der opstaar i Hjærnen som Følge af Indtryk ledede dertil gennem Nerver, kan enten være Almenfornem- melser eller Sansefornem melser. Vilh. Jensen: Menneskets Legeme. 35