Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
344 MENNESKETS LEGEME Drømmen kan ofte synes langvarig, kan foregaa i hele Døgn skønt den kun varer Sekunder. Et Skud, et Raab eller lignende kan bevirke Oplevelsen af en længere Række Begivenheder, der foregaar uden logisk Sammenhæng, ofte springende, uden Spor af Mening. Bevidstheden mangler som styrende og samlende. Man drømmer ofte om Begivenheder og Tanker, som man har været op- taget af i de nærmeste Dage, men man kan ogsaa drømme om Be- givenheder, som ligger langt tilbage i Tiden, ja om Ting, som man i vaagen Tilstand næppe vilde kunne huske. Undertiden erindrer man Drømmens Indhold, mange Gange kun at man har drømt, som oftest efterlader Drømmen dog sikkert ingen Erindring. Man regner i Almindelighed 8 Timers Søvn for en passende Hvile for et arbejdende Menneske. Børn kan sove og skal sove længere, ganske smaa endog 18—20 Timer. Ældre Folk kan nøjes med mindre Søvn. Man har Eksempler paa Folk, som gennem længere Aarrækker kun har faaet ganske faa Timers Søvn i Døgnet, men det er sikkert Undtagelser og paa den anden Side er de syge- lige Tilstande med Søvn saa mange Døgn i Træk saa sjældne og uforklarlige, at de kun lige bør nævnes. Hvorpaa Søvnen beror véd man, som nævnt, ikke. Man har tænkt, at det kunde være en pei'iodisk Blodtomhed af Hjærnen uden at dog denne Anskuelse kan siges at være almindelig antaget. I den nyeste Tid har man søgt at forklare Søvnen som frem- kommende derved, at de fine buskede Endeforgreninger af Nerverne paa bestemte Steder forkortes og trækker sig tilbage fra den Nerve- celle, de omspinder, hvorved Ledningen afbrødes paa disse Steder og Søvnen indtraadte. Man har støttet denne Anskuelse paa Resul- tatet af mikroskopiske Undersøgelser af Hjærnen hos sovende Dyr sammenlignet med vaagne Dyrs. Heller ikke denne Forklaring er dog tilfredsstillende. De søvnlignende Tilstande, der kaldes Somnambulisme og Hyp- notisme, kan ikke anses for normale Tilstande og vil derfor ikke blive omtalt her, saa meget mindre som en Fremstilling af deres Væsen næppe vilde bidrage til Forstaaelsen af de normale Livs- ytringer.