Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
MENNESKETS LEGEME
Drømmen kan ofte synes langvarig, kan foregaa i hele Døgn
skønt den kun varer Sekunder. Et Skud, et Raab eller lignende
kan bevirke Oplevelsen af en længere Række Begivenheder, der
foregaar uden logisk Sammenhæng, ofte springende, uden Spor af
Mening. Bevidstheden mangler som styrende og samlende. Man
drømmer ofte om Begivenheder og Tanker, som man har været op-
taget af i de nærmeste Dage, men man kan ogsaa drømme om Be-
givenheder, som ligger langt tilbage i Tiden, ja om Ting, som man
i vaagen Tilstand næppe vilde kunne huske.
Undertiden erindrer man Drømmens Indhold, mange Gange kun
at man har drømt, som oftest efterlader Drømmen dog sikkert ingen
Erindring.
Man regner i Almindelighed 8 Timers Søvn for en passende
Hvile for et arbejdende Menneske. Børn kan sove og skal sove
længere, ganske smaa endog 18—20 Timer. Ældre Folk kan nøjes
med mindre Søvn. Man har Eksempler paa Folk, som gennem
længere Aarrækker kun har faaet ganske faa Timers Søvn i Døgnet,
men det er sikkert Undtagelser og paa den anden Side er de syge-
lige Tilstande med Søvn saa mange Døgn i Træk saa sjældne og
uforklarlige, at de kun lige bør nævnes.
Hvorpaa Søvnen beror véd man, som nævnt, ikke. Man har
tænkt, at det kunde være en pei'iodisk Blodtomhed af Hjærnen
uden at dog denne Anskuelse kan siges at være almindelig antaget.
I den nyeste Tid har man søgt at forklare Søvnen som frem-
kommende derved, at de fine buskede Endeforgreninger af Nerverne
paa bestemte Steder forkortes og trækker sig tilbage fra den Nerve-
celle, de omspinder, hvorved Ledningen afbrødes paa disse Steder
og Søvnen indtraadte. Man har støttet denne Anskuelse paa Resul-
tatet af mikroskopiske Undersøgelser af Hjærnen hos sovende Dyr
sammenlignet med vaagne Dyrs. Heller ikke denne Forklaring er
dog tilfredsstillende.
De søvnlignende Tilstande, der kaldes Somnambulisme og Hyp-
notisme, kan ikke anses for normale Tilstande og vil derfor ikke
blive omtalt her, saa meget mindre som en Fremstilling af deres
Væsen næppe vilde bidrage til Forstaaelsen af de normale Livs-
ytringer.