Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 343 hæmmende Indflydelse er borte. Man tildækker sig, hvis Seng- klæderne glider bort, man forandrer uheldig eller trættende Stilling og man kradser sig efter Insektstik. Mere indviklede Reflekser træder i Virksomhed hos de Mennesker, der som Søvngængere gaar omkring i Hus og paa Gade. Dog er der enkelte Reflekser, som normalt ikke virker under Søvnen, saaledes Afføringen og Urinladningen; begge Dele kan af og til afbryde Søvnen, men Reflekscentrerne for disse Livsytringer kommer ikke i Virksomhed af sig selv. Sygeligt ser man det for Vandladningens Vedkommende ved den Sygdom, som kaldes natlig Vandladning (enuresis nocturna). I enkelte Tilfælde beror dette paa Tilstedeværelsen af adenoide Svulster i Næsesvælgrummet ■ i alt Fald ophører den ufrivillige Vandladning, naar disse Svulster fjærnes, men i andre Tilfælde kender man ikke Aarsagen og kan ofte ikke helbrede Tilstanden. Undertiden svinder den med til- tagende Alder, men man sei- stundom, at den vedvarer hele Livet. Under Søvnen bliver Pulsen og Aandedrættet langsommere, Kar- rene udvides og der indtræder ofte en let Sved. Øjelaagene lukkes til, Pupillerne forsnævres og Øjeæblerne drejes opad. Søvnen indtræder lettest, naar alle Sanseindtryk holdes borte, altsaa i Mørke og Stilhed, og den afbrydes af Sanseindtryk, Tiltale, Lys og Lyd. Hos en Mand, som fuldstændig manglede Føleævnen og tillige var blind paa det ene Øje og døv paa det ene Øre, kunde man naar som helst fremkalde Søvn, hvis man lukkede det sunde Øje og tilstoppede Øret, og han kunde kun vækkes ved et Indtryk gennem et af de to Sanseorganer. Medens som sagt Støj og Uro oftest hindrer Søvnens Indtrædelse, kan en regelmæssig og tilvant Lyd undertiden fremkalde den. Ja Ophør af Lyd kan bringe Søvnen til at ophøre, som naar Mølleren vaagner ved at Møllen gaar i Staa. Man kan hindre Søvnens Indtræden ved Viljeskraft, forøgede Sanseindtryk eller Ophidselse med Giftstoffer som Kaffe og Alkohol, dog kun til en vis Tid. Hvis man hindrer en Hund i at sove, vil den til sidst dø. Det samme skal man i Kina bruge som langvarig Dødsstraf for Mennesker. Søvnens Dybde tiltager i de første Timer i Begyndelsen stærkt, senere langsomt. Derefter falder den igen, først hurtig, til sidst langsomt. Jo dybere Søvnen har været, des længere varer den. Søvnen indtræder pludselig, men forud gaar ofte en kortvarig uklar Tilstand, hvor man ser og hører meget, som ikke sker, man har det, der kaldes Hallucinationer. Disse er under Søvnen endnu mere fremtrædende i Form af Drømme. Det er ofte ydre Paavirkninger, Lyd, Lys eller Berøring, som fremkalder et Udgangspunkt for Drømmen. Ogsaa selve Legemets Tilstand kan fremkalde Drømme, Trykken i Mellemgulvet eller Ud- spiling af Underlivet giver Anledning til Fornemmelsen af en tyn- gende Byrde Mareridt.