Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
26 MENNESKETS LEGEME findes nemlig i saa stort Antal, at der i en Kubikmillimeter Blod indeholdes c. 5 Millioner røde Blodlegemer, og desuden har de en Tilbøjelighed til at lægge sig sammen med Fladerne mod hinanden, saa at de danner smaa Stabler eller Pengeruller, som man har kaldt det. Naar man derfor vil tælle de røde Blodlegemer, er det nødven- digt at fortynde Blodet; alminde- ligt Vand opløser imidlertid Blod- legemerne, og man anvender der- for til Fortyndingen en Opløs- ning af Kogsalt i Vand, hvis Styrke er 6—7 Dele Kogsalt paa Tusende Dele Vand. Man har konstrueret Instrumenter, i hvilke Blandingen af Blod og Fortyn- dingsvædsken kan udføres med stor Nøjagtighed, og naar man nu lægger en Draabe af denne Blanding under Mikroskopet, kan man tælle Blodlegemernes Antal i den og udregne Blodlegemernes Antal i det ufortyndede Blod ved et simpelt Regnestykke. et fint Netværk af Cellesubstans eller Protoplasma ; i Mellemrummene indeholdes den farvende Sub- stans — Blodfarvestoffet eller Hæmoglobinet, en rødfarvet, jærnholdig Æggehvideart, som har den for et Æggehvidestof meget mærkelige Egenskab at kunne danne Krystaller, naar det tørrer ind eller naar det blandes med koncentreret Eddike og et lille Korn Køkkensalt. Hæmoglobinet udgør omtrent 9/10 af Blodlegemets Masse; dets vigtigste Egenskab er den, at det kan op- tage temmelig betydelige Mængder Ilt; det er Hæmoglobinet der er Aarsag til, at Blodet kan optage hen- ved 12 Gange saa meget Ilt som Vandet. I Lungerne kommer Blodet i nær Berøring med den atmos- færiske Luft og optager da Ilt fra denne; men Ilten er ikke fastere bundet til Hæmoglobinet end at den kan afgives til de Væv, som Blodet passerer ude i Legemet. Det stærkt iltede Hæmoglobin — Oksyhæmoglobin — er lyse- rødt, medens det iltfattige Hæmoglobin er mørkerødt, dette for- klarer Forskellen i Farve mellem det iltrige, lyserøde Arterieblod og det iltfattige, mørkerøde Veneblod _po 0 ° <5’o°oO° ° < ^00O0%Oo0O0 o°O§o° □ O O OO O O OO oo o o o q no . " FB °o° qp rFo? °O q T) O O °O °° O O O°oo00°-. ° oo0' \ OO O o r K>°o°g~. IL°o<a° 0___ KO OQ O O ff 'o fe o o o , % ■ X o °coc ooor |go° 4>°. c o°cj° o*o 0°°o c° oQ 0 _0o o° O °oo O OqO ' °o o c Fig. 28 Blodtælling. En fortyndet Blod- draabe set under Mikroskopet. Hver af Kvadratens Sider maaler J/5 Millimeter. e bestaar af Fig. 29 Hæmoglobin eller Blodkry- staller. 1 af Menneskeblod, 2 af Mar- svinets Blod, 3 af Egernets Blod.