Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
MENNESKETS LEGEME
findes nemlig i saa stort Antal, at der i en Kubikmillimeter Blod
indeholdes c. 5 Millioner røde Blodlegemer, og desuden har de en
Tilbøjelighed til at lægge sig sammen med Fladerne mod hinanden,
saa at de danner smaa Stabler eller Pengeruller, som man har kaldt det.
Naar man derfor vil tælle de
røde Blodlegemer, er det nødven-
digt at fortynde Blodet; alminde-
ligt Vand opløser imidlertid Blod-
legemerne, og man anvender der-
for til Fortyndingen en Opløs-
ning af Kogsalt i Vand, hvis
Styrke er 6—7 Dele Kogsalt paa
Tusende Dele Vand. Man har
konstrueret Instrumenter, i hvilke
Blandingen af Blod og Fortyn-
dingsvædsken kan udføres med
stor Nøjagtighed, og naar man
nu lægger en Draabe af denne
Blanding under Mikroskopet, kan
man tælle Blodlegemernes Antal
i den og udregne Blodlegemernes
Antal i det ufortyndede Blod ved
et simpelt Regnestykke.
et fint Netværk af Cellesubstans
eller Protoplasma ; i Mellemrummene indeholdes den farvende Sub-
stans — Blodfarvestoffet eller Hæmoglobinet, en rødfarvet, jærnholdig
Æggehvideart, som har den for et Æggehvidestof meget mærkelige
Egenskab at kunne danne Krystaller, naar det tørrer ind eller naar
det blandes med koncentreret Eddike og et lille Korn Køkkensalt.
Hæmoglobinet udgør omtrent 9/10
af Blodlegemets Masse; dets vigtigste
Egenskab er den, at det kan op-
tage temmelig betydelige Mængder
Ilt; det er Hæmoglobinet der er
Aarsag til, at Blodet kan optage hen-
ved 12 Gange saa meget Ilt som
Vandet. I Lungerne kommer Blodet
i nær Berøring med den atmos-
færiske Luft og optager da Ilt fra
denne; men Ilten er ikke fastere
bundet til Hæmoglobinet end at
den kan afgives til de Væv, som
Blodet passerer ude i Legemet.
Det stærkt iltede Hæmoglobin — Oksyhæmoglobin — er lyse-
rødt, medens det iltfattige Hæmoglobin er mørkerødt, dette for-
klarer Forskellen i Farve mellem det iltrige, lyserøde Arterieblod
og det iltfattige, mørkerøde Veneblod
_po
0 ° <5’o°oO° ° <
^00O0%Oo0O0 o°O§o°
□ O O OO O O OO oo
o o o q no . "
FB °o° qp
rFo? °O q
T) O O
°O °°
O
O O°oo00°-.
° oo0'
\ OO O o r
K>°o°g~.
IL°o<a° 0___
KO OQ O O
ff 'o
fe
o o o ,
% ■ X
o °coc
ooor
|go° 4>°. c
o°cj°
o*o
0°°o c° oQ
0 _0o o°
O °oo O
OqO '
°o o c
Fig. 28 Blodtælling. En fortyndet Blod-
draabe set under Mikroskopet. Hver af
Kvadratens Sider maaler J/5 Millimeter.
e bestaar af
Fig. 29 Hæmoglobin eller Blodkry-
staller. 1 af Menneskeblod, 2 af Mar-
svinets Blod, 3 af Egernets Blod.