Menneskets Legeme

BLODET OG KREDSLØBET 25 vanskelige at faa Øje paa, at den uøvede Iagttager ikke vil kunne se dem. Røde Blodlegemer findes hos lose Dyr som oftest have farve- løst eller gulligt Blod. De røde Blodlegemer har forskellig Form og Størrelse; hos Pattedyrene har Blodlegemerne Form af Dam- brikker, o: smaa, kærneløse, kredsrunde, flade Skiver, der er lidt tyndere paa Midten end ude ved Randen (Kamelen og La- maen har dog ovale Blodlegemer). Fuglenes, Krybdyrenes, Fiskenes og Amfibiernes røde Blodlege- mer er aflange, hvælvede paa begge Sider og indeholder en Kærne. alle Hvirveldyr, medens de hvirvel Fig. 27. Stærkt forstørrede Blodlegemer enkeltvis og i Ruller, a. set fra Fladen, b. set fra Kanten. Blodlegemernes Størrelse er ikke ens hos alle Dyr; hos Mennesket er et Blodlegemes Størrelse = 1/120 Millimeter, der findes Pattedyr, som Moskusoksen, hvis Blodlegemer er mindre, men ogsaa andre, som Elefanten, hvis Blodlegemer er større end Menne- skets. Blodlegemernes Størrelse staar altsaa ikke- i Forhold til Le- gemets, Frøen har saaledes større Blodlegemer end Mennesket og af alle Dyr har Hulepadden de største Blodlege- mer, saa store, at man endog kan skimte dem med blotte Øjne som ganske fine Punk- ter. Det er ikke muligt at tælle de Fig. 28. Røde Blodlegemer af forskellige Hvirveldyr. 1 af Mennesket (med Fibrintraade), 2 samme, ordnede i Ruller, 3 samme, set fra Fladen og fra Kanten, 4 af Kamelen. 5 af Duen, 6 af Frøen, 7 af en Fisk (Cobitis), 8 af en Vandsalamander, 9 af Høraalen (Ammocoetes), 10 af Hulepadden (Proteus). Alle set ved samme Forstørrelse, a. fra Fladen, b. fra Kanten. røde Blod- legemer i en ufortyn- det Draabe Blod; de Levison: Menneskels Legeme. 4