Menneskets Legeme

24 MENNESKETS LEGEME geléagtig Masse, der danner en Afstøbning af det Kar, i hvilkel man har opsamlet det; efter kort Tids Forløb begynder saa det koagu- lerede Blod at trække sig sammen fra alle Sider, og naar denne Sammentrækning er færdig, ser man, at Blodkagen, en formind- sket Afstøbning af Karret, svømmer i en klar gullig Vædske, Blodvand eller Serum. Man kan forhindre Blodet i at koagulere, naar man pisker det med et Ris, idet det flyder ud i en Skaal; paa Risets Kviste af- sætter der sig da en hvidlig, tvævlet Masse — Fibrinen, medens det piskede røde Blod ved- bliver at være flydende; det er altsaa Fi- brinen, som er Aarsag til Blodets Koagulerer), og Blodkagen bestaar af det størknede Fibrin, der i sine Masker og Trævler indeslutter Blod- legemerne, saavel de røde som de hvide. I ældre Tid var Aareladning en meget al- mindelig Operation, ved enhver Betændelse aabnede man en eller anden Blodaare, hyp- pigst dog en af de overfladiske Blodaarer, som løber tæt under Huden ved Albuledet paa Armens Bøjeflade. Man lod da flere Hun- drede Gram Blod løbe ud og agtede saa nøje paa Blodkagens Udseende og Form, idet man af denne mente at kunne slutte sig til Syg- dommens Art og Grad. Særlig regnedes det for Tegn paa stærk Betændelse, naar det øverste Lag af Blodkagen var gullig-hvidt, som en flæsket Masse, medens den røde Blodfarve først begyndte længere nede. Denne Lagdeling af Blodkagen beror imidlertig paa, al Blodets farvende Bestanddele. Blodlegemerne, har faael Tid til at synke noget ned i Blodvædsken, inden Koagulationen be- gyndte, saa at det øverste Lag er kommet til at be- staa alene eller dog hovedsagelig af den hvidlige hibrin. Nutildags er Aareladning en forholdsvis sjælden Operation Lægger man en Draabe nylig udtømt Blod paa en Glasplade og betragter den gennem et Mikro- skop, som forstørrer nogle Hundrede Gange, vil man se, at Blodet bestaar af en klar, noget gullig ellei næsten farveløs Vædske, i hvilken der svømmer lig stor Mængde gullig-røde Smaalegemer — de røde Blodlegemer eller Blodkorn; spredt omkring mellem disse og i langt ringere An- tal findes nogle større hvidlige, kærneholdige Legemer — de hvide Blodlegemer. Endelig indeholder Blodet endnu nogle flade, aflange Legemer, de saakaldte Blodplader, der er noget mindre end de røde Blodlegemer; disse er imidlertid saa svagt farvede og saa Fig. 26. 2 røde og et hvidt Blod- legeme (stærkt for- størret). o