Menneskets Legeme

352 MENNESKETS LEGEME ned i Næsehulen, hvor den ene, den inderste, Række udbreder sig paa den øverste Tredjedel af Næseskillevæggen og den yderste paa den ydre Væg af Næsehulen paa et aldeles tilsvarende Stykke. Nervetraadene ender i lange smalle Sanseceller, der hver bærer en haarformet Forlængelse opad. Sansecellerne er anbragt mellem en Mængde Støtteceller, som er høje cylindriske Epitelceller. Slim- hinden er paa de tilsvarende Partier mere gul og let kendelig fra den egentlige Næseslimhinde. Den kan endvidere kendes derfra ved at Cellerne ikke er fimrende som dennes. Skønt Lugtesansen er lidet udviklet hos Mennesket er den dog Fig. 298. Tværsnit af Næsehulen. 1, 3 Sibenshuler, 2 øverste, 5 mellemste, 10 nederste Musling, 6 Næseskillevæg, X 9 Indgang til 13 Overkæbehulen’ 12 Øjehulen. meget fintfølende hos normale Mennesker og det er uendelig smaa Mængder af de lugtende Stoffer, som er nødvendig for at fremkalde et Indtryk. Et Stykke Moskus kan i aarevis fylde et stort Rum med Moskusdampe, som kan lugtes af Tusinder af Mennesker, uden at man ved de fineste Undersøgelser kan paavise noget Vægttab. Af et stærkt lugtende Stof som Nellikeolje kan endnu 7ioooooooo Gram tydelig lugtes. Man kan kun lugte, naar Stofferne findes i luftformet Tilstand og kun, naar Luften stryger hen over Sansecellerne, men man kan lugte saavel ved Lugtens Passage forfra bagtil som omvendt. Man