Menneskets Legeme

LUGTEN 353 kan ved Pirring af Sansecellerne med Elektricitet fremkalde Lugte- fornemmelse. Man deler ofte Lugtefornemmelserne i Vellugt og lidelugt uden at det kan siges, hvorpaa det beror eller uden at det ei' ens for alle. Der findes næsten lige saa mange forskellige Lugte, som der findes lugtende StofFer uden at man har Be- tegnelse for blot de vigtigste af dem. Man plejer altid at udtrykke Lugtene ved Sammenligning med kendte Stoffer, siger altsaa, at noget lugter som det eller det. Lugtesans og Smagssan- sen virker ofte i Forening, f. Eks. ved Bedømmelsen af Mad, Cigarer, Vine, Smør o. lign, og det er ikke til at afgøre, hvad der skyldes den ene og hvad den anden. Fig. 299 Lugtenervens Udbredning paa Næse- hulens Sidevæg. Skal Folk gælder for de rigtig benytte professionelle deres Lugte- og Smagssans, som det Smør- og Tesmagere, maa de holde Fig. 300. En Høretragt stræng Diæt, maa ikke ryge eller paa anden Maade ved stærkt virkende StofFer over- anstrænge og ødelægge disse Sanser. HØRELSEN. Endeudbredningerne af Hørenerven findes i det indre Øre og man maa derfor antage at det er her, at den egentlige Opfattelse af Lyd foregaar og at Mellemøret og det ydre Øre kun er Hjælpeapparater, som samler og leder Lydbølgerne til det indre. Al Lyd beror paa Svingninger, i Alminde- lighed i Luften. Anbringer man en Klokke i et lufttomt Rum, kan man ikke høre den, fordi Lyden ikke kan fremkomme. Undertiden kan dog Lyden ledes gennem Stand til at forplante Lydbølgerne. Vædsker eller faste Stoffer, der altsaa er i Saaledes kan man selv med tilstoppede Øren høre en Stemmegaffel, som man holder mellem Tænderne, idet Lyden da ledes til det indre Øre gennem Knog- lerne, men Hørelsen ad den rigtige Vej gennem Øret er finere; naar