Menneskets Legeme

354 MENNESKETS LEGEME man ikke længere kan høre en Stemmegaffel med Tænderne, kan dens Svingninger endnu opfattes af det ydre Øre. Det ydre Øre bestaar af den foldede, noget tragtformede Øre- brusk, der findes mere eller mindre fremstaaende paa Siderne af Hovedet, af forskellig Størrelse hos de forskellige Individer. Man mener, at Øret har nogen Betydning som Samleapparat for Lyden, selv om denne Betydning hos Mennesket er lille. Derimod er der ingen Tvivl om, at det spiller en Rolle for Bedømmelsen af den Retning, hvorfra Lyden kommer. Naar man holder sine Hænder foran Øret med Haandryggen fremefter og derved laver et Par store kunstige Øren, synes Lyd, der kommer forfra, at komme bagfra. Fig. 301. Vandret Snit gennem Øregangen. f ydre Øre, b dettes Bagflade, th Trommehinde, cm Huler i Vortedelen. Til Folk med svag Hørelse har man konstrueret en uendelig Masse af Høretragte, hvis Princip oftest er det, at Aabningen ud mod Lyden gøres stor og at der derfor kan opfanges langt flere Lyd- bølger end ellers og disse ledes da gennem et Rør ind i Øregangen. Man har ogsaa benyttet Ledningen gennem Knoglerne, der ofte er bedre hos døve, end gennem det ydre Øre og har anbragt store tynde Ebonitplader mellem Tænderne, der skulde opfange Lyd- bølgerne og lede dem videre. I den forreste nederste Del af Øretragten findes en rund Aab- ning, den ydre Øreaabning, som fører ind til Øregangen. Denne er omtrent 2^2 Ctm. og noget bøjet i sit Forløb saavel opad som bagtil.