Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
SYNET 363 Iris er bygget Epitelceller med Pigmenikorn og i Midten af Iris Fig. 314. Vandret Snit gennem venstre Øje. v fon este Øjekaminer, 1 Linsen, g bageste Øjekammer. i Hornhinden har samme Brydning, saaledes at Hornhinden er fuldstændig klar og gennemsigtig. Bag Hornhinden ligger det lille forreste Øjekammer, der er fyldt med en klar Lymfevædske og som bagtil er begrænset af Regnbue- hinden, Iris. Denne er hos de fleste Mennesker og Dyr farvet, i Norden oftest blaa eller blaagraa, i Syden oftest brun eller under- tiden næsten sort. Iris’ Farve svarer næsten altid til Haarets, blondt Haar og blaa Iris, sort Haar og brun Iris, men man ser dog Undtagelser. Af og til ser man hos samme Menneske forskel- ligt farvede Regnbuehinder. Sjældnere er derimod de farveløse i det røde spillende Regnbuehinder, som findes hos de pignientløse Individer, Albinoerne, hvor ogsaa Haaret er hvidt, op af flere Lag findes ejendom- melige Muskel- celler, som er i Stand til at ud- vide den runde Aabning, som findes i Midten, Pupillen. Den- nes Størrelse forandres stadig, i Lys er den lille, i Mørke stor og dens Bevægelser fremkaldes dels af de omtalte Muskler, dels af en Ringmu- skel i Pupillens Kant, som ind- snævrer den. Bag Pupillen, der i Alminde- lighed viser sig sort, ligger Øjets læren, et gennemsigtigt Legeme begrænset af krumme Flader, danne Linser har den Egenskab, at de alt efter deres Form samler eller spreder Lysstraalerne, man taler om Sprede- eller Samlelinser. Øjelinsen er en Samlelinse, den har to nedadbøjede, konvekse Flader, af hvilke den forreste er den svagest bøjede. Linsen be- staar af en hel Mængde tynde Fibre, som er lejrede paa en meget ejendommelig, men for Linsens Virkning meget betydningsfuld Maade. Linsetraadene er indesluttede i en stram elastisk Hinde, der søger at gøre den saa tyk og rund som mulig. Linsen er fæstet til Øjets Væg ved Hjætp af en hel Række Linse. Ved en Linse forstaar man i Optiken, Lys- Saa-