Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
364 MENNESKETS LEGEME Fig 315. Skematisk Snit gennem Nethinden 1 Pigmentcellelag, 2 Stave og Tappe, 4, 6 og 8 Ganglieceller, 10 Nervelaget, M Støttecelle. Folder og derfra udgaaende fine Baand. Fol- derne kaldes Ciliærfremspringene og i dem ligger en Ringmuskel, som er i Stand til at indsnævre den Ring, hvori Linsen er op- hængt, og slappe de Baand, som fæster den, hvorved den kan skifte Form, noget, der som vi senere faar at se spiller en stor Rolle ved Øjets Virkning. Bag Linsen kommer det store bageste Øje- kammer, som er fyldt med en geléagtig Masse, Glaslegemet, som er fuldstændig gennemsigtig. Væggen dannes af de ovennævnte tre Lag. Yderst ligger Senehinden, der som Navnet siger er en senet, sejg Bindevævskapsel; den viser sig hvid og danner det hvide, man ser i Øjnene udenom Hornhinden, men tillige alt- saa hele den bageste skjulte Del af Øjet. Inden- for Senehinden ligger Aarehinden, som er en tynd, løs Bindevævshinde med en Mængde tæt- liggende Blodkar. Begge disse Hinder er bagtil gennembrudte af Synsnerven, som gaar fra Hjærnekassen ind i Øjehulerne gennem et Hul i deres Bund. I Øjehulerne ligger Synsnerven omgivet af Fedtvæv og Øjets Bevægemuskler og gaar ind i Øjet ikke lige i det bageste Punkt, men lidt indad for dette. Saa snart Synsnerven har passeret Sene- hinde og Aarehinde, breder den sig ud til begge Sider og danner Nethinden. Dette er en tynd i naturlig frisk Tilstand gennemsigtig Hinde, der er meget indviklet, opbygget af Nerve- væv. Den kan egentlig nærmest betragtes som en særlig lille Del af Hjærnen. Nethinden har flere forskellige Lag. Inderst ligger en Mængde fine marvløse Nervetraade, som er Udbredninger fra Synsnerverne, der taber sine Marvskeder lidt før tøj, Indtrædelsen i Øjet. Udenfor Nervelaget følger flere Lag Ganglie- eller Nerveceller, der er indlejrede i lange Celler, Støttecellerne. Yderst i Nethinden ligger de egentlige lysopfattende Celler, Stav- og Tapcellerne, der er ejendommeligt stav- eller flaske- formede Nerveceller, der ender med en tynd haar- lignende Spids. Stav- og Tapcellerne danner et tæt meget fint Mosaik og som vi senere faar at se bliver netop del Billede, vi ser i Virkeligheden, et finl Mosaikbillede, hvor dog hver lille Del er saa lille, at Mosaiktegningen ikke mærkes. Det yderste Fig. 316. Pig- mentceller fra Nethinden. De overste set fra Fladen, de ne- derste fra Siden.