Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
MENNESKETS LEGEME
Fig 315. Skematisk
Snit gennem Nethinden
1 Pigmentcellelag, 2
Stave og Tappe, 4, 6
og 8 Ganglieceller, 10
Nervelaget, M Støttecelle.
Folder og derfra udgaaende fine Baand. Fol-
derne kaldes Ciliærfremspringene og i dem
ligger en Ringmuskel, som er i Stand til at
indsnævre den Ring, hvori Linsen er op-
hængt, og slappe de Baand, som fæster den,
hvorved den kan skifte Form, noget, der som
vi senere faar at se spiller en stor Rolle ved
Øjets Virkning.
Bag Linsen kommer det store bageste Øje-
kammer, som er fyldt med en geléagtig Masse,
Glaslegemet, som er fuldstændig gennemsigtig.
Væggen dannes af de ovennævnte tre Lag.
Yderst ligger Senehinden, der som Navnet
siger er en senet, sejg Bindevævskapsel; den
viser sig hvid og danner det hvide, man ser i
Øjnene udenom Hornhinden, men tillige alt-
saa hele den bageste skjulte Del af Øjet. Inden-
for Senehinden ligger Aarehinden, som er en
tynd, løs Bindevævshinde med en Mængde tæt-
liggende Blodkar.
Begge disse Hinder er bagtil gennembrudte
af Synsnerven, som gaar fra Hjærnekassen ind
i Øjehulerne gennem et Hul i deres Bund. I
Øjehulerne ligger Synsnerven omgivet af Fedtvæv
og Øjets Bevægemuskler og gaar ind i Øjet ikke
lige i det bageste Punkt, men lidt indad for dette.
Saa snart Synsnerven har passeret Sene-
hinde og Aarehinde, breder den sig ud til
begge Sider og danner Nethinden. Dette er
en tynd i naturlig frisk Tilstand gennemsigtig
Hinde, der er meget indviklet, opbygget af Nerve-
væv. Den kan egentlig nærmest betragtes som en
særlig lille Del af Hjærnen. Nethinden har flere
forskellige Lag. Inderst ligger en Mængde fine
marvløse Nervetraade, som er Udbredninger fra
Synsnerverne, der taber sine Marvskeder lidt før
tøj,
Indtrædelsen i Øjet. Udenfor Nervelaget følger flere
Lag Ganglie- eller Nerveceller, der er indlejrede
i lange Celler, Støttecellerne. Yderst i Nethinden
ligger de egentlige lysopfattende Celler, Stav- og
Tapcellerne, der er ejendommeligt stav- eller flaske-
formede Nerveceller, der ender med en tynd haar-
lignende Spids. Stav- og Tapcellerne danner et
tæt meget fint Mosaik og som vi senere faar at se
bliver netop del Billede, vi ser i Virkeligheden, et
finl Mosaikbillede, hvor dog hver lille Del er saa
lille, at Mosaiktegningen ikke mærkes. Det yderste
Fig. 316. Pig-
mentceller fra
Nethinden. De
overste set fra
Fladen, de ne-
derste fra Siden.