Menneskets Legeme

SYNET 365 Lag af Nethinden er sekskantede pigmentholdige Celler, der griber ned om Stavene og Tappene. Stavene og Tappene er i frisk Til- stand rødfarvede, men denne Farve svinder hurtig efter Døden og i Lys. Saaledes er Nethinden imidlertid ikke bygget i hele sin Udstræk- ning. Fortil i Nærheden af Ciliærfremspringene aftager Lagenes Antal og til sidst findes kun Pigmentcellelaget, som fortsætter sig helt ud paa Bagsiden af Regnbuehinden Endvidere ser man, svarende til det midterste Punkt paa Øje- kammerets Baggrund, at Nethinden bliver tyndere og der findes paa dette Sted kun Tappe og Pigmentceller. Man kalder Stedet for den gule Plet og her er Synsopfattelsen aller skarpest. Det er i Virke ligheden den gule Plet, som vi mest benytter ved Læs- ning, Tegning, Skriv- ning og anden skarp Iagttagelse. Naar man fikserer noget, d. v. s. søger tydeligt at se et eller andet, be- væger man Øjeæbler- ne rent instinktmæs- sig til Billedet af det, man iagttager, falder paa den gule Plet. De øvrige Dele af Nethinden kan skelne Farver og Former, men ikke se skarpt. Lidt nærmere Le- gemets Midtlinje end den gule Plet ses en lille Fordybning, hvorfra der opad og nedad udgaar en Fig. 317. Billede af Øjets Baggrund med den gule og den blinde Plet. Mængde grenede Kar, baade Arterier og Vener. Denne Fordybning er af hvid Farve og svarer til Synsnervens Indtrædelsessted og Kar- rene kommer ind med denne. Men selve Synsnerven kan ikke ses og da der paa Stedet ingen Stave eller Tappe findes, kan man ikke se med dette Sted, det kaldes derfor ofte den blinde Plet. Man kan paavise dens Tilstedeværelse ved Hjælp af Fig. 318. Lukker man venstre Øje og med det højre ser skarpt paa det lille Kors idet man nærmer Tegningen til Øjet, vil der komme et Tids- punkt, hvor den store, runde, hvide Flade forsvinder, og det bliver netop i det Øjeblik, da dens Billede falder paa den blinde Plet. Denne Tilstedeværelse mærkes ikke under almindelige Forhold, hvor