Menneskets Legeme

366 MENNESKETS LEGEME man altid ser med to Øjne og selv om ruan kun benytter det ene, udfylder man sædvanemæssigt Stedet i Overensstemmelse med de nærmeste Omgivelser. Betingelsen for at man overhovedet kan se noget er, at der paa Nethinden dannes et Billede af vedkommende Genstand. Dette Bil- Fig. 318. Billede til Paavisning af den blinde Plet. lede bliver ganske lille og desto mindre jo længere Genstanden er fjærnet fra Øjet. Hele Øjet virker som et saakaldet Camera obscura og kan simp- lest sammenlignes med et fotografisk Apparat Dette bestaar, som bekendt, af en Glaslinse gennem hvilken Lysstraalerne kommer ind i eL mørkt Rum, hvor de falder paa en mat Glasskive, paa hvilken man kan iagttage Billedet. Linsen i et saadant Apparat er ligesom Øjelinsen en bikonveks Linse, d. v. s. begrænset af to udadhvælvede Flader (Fig. 319, Linser med en eller to konvekse Flader kaldes for Samlelinser, idet de som Fig. 320 viser formaar at samle parallele Lysstraaler mod et bestemt Punkt, Brændpunktet. Dettes Afstand fra Linsen kaldes for Brændvidden og jo kortere denne er, desto stærkere er Fig. 319. Forskellige Linser. 1 bikonveks, 2 plankonvcks, 3 bikonkav, 4 plankonkav. Afstand. Jo nærmere Genstanden Linsen. Linser med indad- hvælvede, konkave Flader kal- des derimod for Spredelinser, fordi de spreder parallele Lys- straaler som om de kom fra et Punkt paa den anden Side af Linsen, fra Brændpunktet. Skal en Linse kunne danne et skarpt Billede af en vis Genstand, maa der være et be- stemt Forhold mellem dens Af- stand fra Linsen og Billedets ligger, des større bliver Af- standen mellem Linse og Billede og jo længere borte Genstanden er, des nærmere rykker Billedet. Fotografen opnaar at faa et