Menneskets Legeme

32 MENNESKETS LEGEME Blodets Kulsyre er for største Delen optaget i Blodets Serum, dels ligefrem som opsuget af Vandet, dels bundet som kulsurt Na- tron, endelig er ogsaa en mindre Del i Forbindelse med de røde Blodlegemer. Kvælstoffet er ligefrem opsuget af Blodvædsken. For at bevise at Blod indeholder Luftarter, bringer man det ind under en Luftpumpes Klokke og pumper Luften ud oven over det; endnu fuldstændigere suges Luftarterne ud, naar man samtidig op- varmer Blodet. De forskellige Arter Blod indeholder følgende Mængde Luftarter. Ilt Kulsyre Kvælstof Artenell Blod .... 2O°/o 39% 1—2°'o Venøst Blod_______10°/0 46°/0 1—2°/0 Disse Talstørrelser er alle beregnede efter Rumfang, ikke efter Vægt. Ryster man Blod med Kulilte, den Luftart, som dannes ved ufuld- stændig Forbrænding af Kul, kan man udjage Størstedelen af Ilten af Blodlegemerne, som da optager Kulilte i dens Sted; herved paa- virkes Hæmoglobinet saaledes, at det ikke senere er i Stand til at skalle sig af med Kulilten og optage Ilt; saadanne Blodlegemer er altsaa fremtidig uvirksomme og maa gaa til Grunde og erstattes af ny Dette forklarer, hvorfor Kulilteforgiftninger er saa farlige, dels virker Kulilten straks som Gift og kan fremkalde Døden, men selv om den første Livsfare overstaas, er en stor Mængde røde Blodlegemer gjort uvirksomme, og Patienten bliver derfor i lang Tid ved at være svag og bleg. Kulilteforgiftninger opstaar som bekendt hyppigt ved at sove i Rum med en Kakkelovn, hvis Spjæld er lukket, saa at der ikke er tilstrækkelig Træk til en fuldstændig Forbrænding med Flamme, ved de ulmende Gløder dannes da Kulilte, og da den ikke kan slippe ud i Skorstenen, gaar den ud i Værelset og indaandes. Ogsaa de saakaldte Varmenecessærer og andre Spareovne, ved hvilke For- brændingen skal gaa meget langsomt for sig, er ret farlige, naar man ikke har sørget for en tilstrækkelig stærk Aftræk til Skorstenen fra dem. Man kan ogsaa faa kroniske Kulilteforgiftninger at se, naar Luften i et Opholdsrum stadig bliver blandet med smaa Mængder Kulilte. Saadanne kroniske Kulilteforgiftninger var for en Del Aar siden hyppige i Strygerier, idet man havde indført hule Strygejærn, der opvarmedes ved at lægge glødende Trækul inden i dem; ved Strygejærnets Bevægelse frem og tilbage tilvejebragtes saa megen Luftfornyelse, at Kullene vedblev at gløde og varme, men samtidig dreves Kulilten ud i Rummet. Blodets Betydning for Livet er saa stor og uerstattelig, at Døden ]<an indtræde som Følge af større Blodtab enten ved Saar etler ved Fødsel; man har ved saadanne faretruende Blødninger søgt at redde Patientens Liv ved at indsprøjte Blod af et andet Menneske i hans Aarer.