Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BLODET OG KREDSLØBET
35
Henseende til Lagenes Tykkelse er der stor Forskel paa Arterier og
Vener; medens Arteriernes Væg og særlig det mellemste Lag, Muskel-
laget, er saa stærkt, at Arterien bevarer sin cylindriske Form selv
om den er tom, er Venernes Vægge saa meget tyndere, al de fakler
sammen, naar Venens Indhold er udtomt; Arteriernes Væg er tillige
meget elastisk, og denne Elasticitet har den
Betydning at gøre Blodstrømmen mere jævn,
uagtet Hjertets afvekslende Sammentrækning
og Slappelse stadig driver Blodet stødvis frem.
Venernes Væg er saa meget tyndere, at
den ikke kan bidrage til al vedligeholde
Strømningen af Blodet fremad, men der
findes paa Venernes Inderflade med uregel-
mæssige Mellemrum et helt System af lomme-
formede Klapper, der lægger sig lladt op til
Venevæggen ved det Tryk, som Blodet ud-
øver under sin Strømning fremad mod
Hjertet, men som foldes ud og hikker for
Venens Lysning, naar Blodel vil strømme
Fig. 35. Veneklapper.
tilbage, og derved forhindre denne tilbagegaaende Bevægelse. Nogle
Vener mangler dog dette KJappesystem, dette gælder om Hjernens,
Leverens, Nyrernes og Lungernes Vener og om de allerstørste Vene-
stammer, Hulvenerne, som fører det samlede Veneblod lil Hjertet.
Før Mikroskopets Opfindelse vidste man vel, at Arterierne efterhaan-
<len delte sig i stadig finere Grene, til
sidst saa fine, at man næppe kunde
skelne dem, og at Venernes første
Begyndelse ligeledes var ganske fine
traadformede Kar, men man kendte
ikke og kunde ikke kende nogen
Forbindelse mellem de fineste Ar-
teriegrene og Venegrene, og man an-
vendte derfor megen unyttig Skarp-
sindighed paa at forstaa Blodets
Bevægelse i Karrene. Ved Hjælp
af Mikroskopet har man kunnet paa-
vise, at de fineste Arterier og Vener
overalt forbindes ved et overordent-
lig fint Netværk af endnu langt tyn-
dere Kar — Kapillærerne eller
Haarkarrene — der kun kan ses ved
Forstørrelse. Haarkarnettet findes
overalt i Legemet og er saa fint og
tæt, at man vanskelig nogensteds kan
Fig. 36. Skematisk Fremstilling af
Haarkarnettet, a Arterie, b Vene,
c Haarkar.
stikke en Naalespids ind uden
at beskadige et Haarkar og foranledige en ringe Blodudtrædning.
Paa mange Steder er Haarkarnettet saa tæt, at Mellemrummene
mellem de enkelte Haarkar er smallere end selve Haarkarrenes Lys-