Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
BLODET OG KREDSLØBET 35 Henseende til Lagenes Tykkelse er der stor Forskel paa Arterier og Vener; medens Arteriernes Væg og særlig det mellemste Lag, Muskel- laget, er saa stærkt, at Arterien bevarer sin cylindriske Form selv om den er tom, er Venernes Vægge saa meget tyndere, al de fakler sammen, naar Venens Indhold er udtomt; Arteriernes Væg er tillige meget elastisk, og denne Elasticitet har den Betydning at gøre Blodstrømmen mere jævn, uagtet Hjertets afvekslende Sammentrækning og Slappelse stadig driver Blodet stødvis frem. Venernes Væg er saa meget tyndere, at den ikke kan bidrage til al vedligeholde Strømningen af Blodet fremad, men der findes paa Venernes Inderflade med uregel- mæssige Mellemrum et helt System af lomme- formede Klapper, der lægger sig lladt op til Venevæggen ved det Tryk, som Blodet ud- øver under sin Strømning fremad mod Hjertet, men som foldes ud og hikker for Venens Lysning, naar Blodel vil strømme Fig. 35. Veneklapper. tilbage, og derved forhindre denne tilbagegaaende Bevægelse. Nogle Vener mangler dog dette KJappesystem, dette gælder om Hjernens, Leverens, Nyrernes og Lungernes Vener og om de allerstørste Vene- stammer, Hulvenerne, som fører det samlede Veneblod lil Hjertet. Før Mikroskopets Opfindelse vidste man vel, at Arterierne efterhaan- <len delte sig i stadig finere Grene, til sidst saa fine, at man næppe kunde skelne dem, og at Venernes første Begyndelse ligeledes var ganske fine traadformede Kar, men man kendte ikke og kunde ikke kende nogen Forbindelse mellem de fineste Ar- teriegrene og Venegrene, og man an- vendte derfor megen unyttig Skarp- sindighed paa at forstaa Blodets Bevægelse i Karrene. Ved Hjælp af Mikroskopet har man kunnet paa- vise, at de fineste Arterier og Vener overalt forbindes ved et overordent- lig fint Netværk af endnu langt tyn- dere Kar — Kapillærerne eller Haarkarrene — der kun kan ses ved Forstørrelse. Haarkarnettet findes overalt i Legemet og er saa fint og tæt, at man vanskelig nogensteds kan Fig. 36. Skematisk Fremstilling af Haarkarnettet, a Arterie, b Vene, c Haarkar. stikke en Naalespids ind uden at beskadige et Haarkar og foranledige en ringe Blodudtrædning. Paa mange Steder er Haarkarnettet saa tæt, at Mellemrummene mellem de enkelte Haarkar er smallere end selve Haarkarrenes Lys-