Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
36 MENNESKETS LEGEME ning, og denne er dog meget ringe; mange Haarkar er saa snævre, at kun 2—3 Blodlegemer samtidig kan komme gennem dem, og der gives Haarkar saa snævre, at kun et enkelt Blodlegeme ad Gangen kan passere. Da nu Blodlegemernes Diameter gennemsnitlig er 1/200 Millimeter, har man heri altsaa et Maal baade for Haarkarrenes Snæver- hed og Talrighed. Uden om Haarkarrene ligger Lymfekanaler, som senere nærmere skal omtales. Enkelte Dele af Legemet som Haar, Negle, Øjets Hornhinde er uden Ka- pillærer. Haarkarrenes Vægge er meget tynde og be- staar af et enkelt Lag flade, tenformede Celler, Fig. 37. Haarkar i Leveren (45 Gange forst.). der er temmelig løst for- bundne. Haarkarrenes samlede Længde i hele Legemet er mange Tusende Mile, deres samlede Rumfang er langt større end Arteriernes; man har anslaaet Forholdet til at være som 1—500. Da Blodet fra Ar terierne altsaa strømmer ud i Kanaler af tilsammen langt større Lysning end Arterier- nes, maa det altsaa strømme langt langsommere i Haar- karrene end i Arterierne; omvendt løber Blodet fra Haarkarrene ind i Venerne, og da disses samlede Rum- fang ikke er mere end om* trent dobbelt saa stor som Arteriernes, maa Blodstrøm- inens Hastighed her atter tiltage. Det er let at be- stemme Blodstrømmens Ha- stighed i Haarkarrene, da man i en Frølarves Hale eller andre gennemsigtige Fig- 38. Haarkar i Lungen (60 Gange forst.). Dele af et Dyr lige frem kan følge et bestemt Blodlegeme paa dets Vej gennem Haarkarrene og maale dets Hastighed; man regner i Gennemsnit Hastigheden for ’/2 Millimeter i Sekundet eller 1 Tomme i Minutet; i Arterierne og Venerne er Hastigheden ikke jævn, man regner Blodstrømmens