Menneskets Legeme

BLODET OG KREDSLØBET 37 Hastighed i Arterierne til gennemsnitligt 1 Fod i Sekundet = 30 Centimeter, og i Venerne til 1 Tomme eller 3 Centimeter i Sekundet. Hovedreglen for Kredsløbet er altsaa, al Blodet fra Hjertet sti'ømnier ud gennem Arteri- erne, derfra gennem Haarkarnettet og saa gen- nem Venerne direkte tilbage til Hjertet. Der findes dog en Undtagelse fra denne Regel, idet Blodet fra Mavens, Tarmkanalens, Miltens og Bugspytkirtlens Haarkar vel samler sig til en stor Venestamme — Portaaren eller Vena portæ, men denne fører ikke Blodet direkte til Hjertet. Port- aaren gaar til Leveren og ind i denne og op- løser sig her paa ny i et særdeles fint Haarkar- net, og først naar Blodet atter har passeret dette, samler det sig igen i de store Levervener, der munder ud i den nederste Hulvene, som fører lil Hjertet. Mavens og Tarmkanalens Blod passerer alt- saa 2 Systemer af Haarkar og herved opnaas, Blodet har op- Fig. 39. Haarkar i taget i Tarm- Øjet (10 G. forst) kanalen, kom- mer under Behandling endnu en Gang i Leverens Kirtelceller, der synes at spille en meget væsent- lig Rolle baade ved at omdanne de optagne Stofl’er saaledes, at de bliver egnede til at anvendes i Legemet, og ved at tilbageholde Sloffer, som vilde virke skadeligt, naar de fik Lov til at gaa videre i Kredsløbet. Hjertet er el hult Organ, hvis Hovedmasse bestaar af Muskler (se Farvetryk) og som har Form nærmest som en afstumpet Kegle, der vender sin bredeste Del opad, medens den afstumpede Spids af Keglen vender nedad og til venstre. Hjertet hviler paa Mellemgulvet og ligger bag ved og til venstre for den nederste Del af Bryst- benet; man kan omtrentlig angive et Menneskes Hjertes Størrelse til at være lig med vedkommendes knyttede Haand. Hjertets For- al de Bestanddele fra Føden, som Fig. 40. Bygningen af en af de fineste Arteriegrene og af Haarkar (300 Gange forstørret).