Menneskets Legeme

50 MENNESKETS LEGEME enhver Tilbagestrømning af Vædsken; Klapperne er i Lymfekarrene saa talrige, at et fyldt Lymfekar ligner en Perlesnor, idet der oven- over hver Klap findes en lille Udbugtning af Karrets Væg. Lym- fens Bevægelser kommer i Stand derved, at enhver Muskelsammen- trækning vil udøve et Tryk paa talrige Lymfekar og ligesom klemme dem ud, og da Strømmen ikke kan gaa mod Klapperne, tvinges Lymfen op mod Hjertet; de større Lymfekar har selv Muskelfibre, som kan trække sig sammen og tømme Karret, og endelig virker Sugningen i Brystkassen ved Indaandingsbevægelsen lige saa vel paa paa de store Lymfekar som paa Venerne. KREDSLØBETS KIRTLER. Der findes i Legemet nogle lukkede Kirtler, ø: Kirtler uden Ud- førselsgang, der staar i nært Forhold til Blodet; af disse er Milten Fig. 55. Tværsnit af Milten (naturlig Størrelse); paa Snittet ses Miltens fibrøse Traade. og Binyrerne i Under- livet, Skjoldkirtlen ogThy- muskirtlen i Brystet de vigtigste. Milten er en mørkerød blød Kirtel af omtrent Haandfladens Størrelse, den ligger under Mellem- gulvet paa venstre Side bag 9.—11. Ribben; den Flade af den, som vender til venstre ud mod Rib- benene, er hvælvet, me- dens den modsatte Flade snarere er lidt konkav (indbiuet) og vender til højre. Milten bestaar af en fibi'øs Kapsel, der indeslutter et meget blødt, mørkerødt og blodrigt Væv; Miltvævet e?r dannet af et Netværk af fibrøse Traade, der fra Kapslen strækker- sig indad, og i hvis Masker findes en Mængde runde, kærneholdifge Celler, der ligner hvide Blodlegemer, og andre, der ganske ser' ud som røde Blodlegemer. Miltarterien deler sig i Milten i en Mæn<gde fine Grene, der ikke paa sædvanlig Maade anastomosere, men som synes at aabne sig ind i aabne Rum i Miltvævet, i hvilke Miltccellerne let kan optages af Blodet; i Milten findes endnu en Mængde smiaa Gryn paa et Hirsekorns Størrelse; det er smaa Lymfekirtler, bestaaende af Lymfekorn i et Netværk af Bindvævstraade, og de ssidder paa de fine Arteriers Bindevævsskede. Man ved ikke nøjagtigt, hvilken Betydning Milten hiar, men meget synes at tale for, at Blodlegemer, saavel hvide som røde, baade kan dannes og gaa til Grunde i Milten; man ved saaleides, at Milten bliver meget stor og blodrig i saadanne Sygdomme, i hvilke mange