Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
BLODET OG KREDSLØBET 49 og Gifte kan blive standsede paa Børnesygdom, som kaldes Kirtel- A DT G LK Fig. 54. Kyluskar. T Tarmstykke. A Aorta. L K Lymfekar D T venstre Bryst- gang (Ductus thoracicus). G Lymfekirtler. dette om de giftige Stoffer, der dannes ved Betændelser, og om saa- danne Bakterier, der frembringer Betændelser. Ilar man saaledes en bulden Finger eller et betændt Saar paa Haanden, vil man hyppigt finde, at Armens Lymfekar bliver svulne og viser sig som røde Striber, ligesom Kirtlerne ved Albubøjningen eller endog de Kirtler, der ligger ved Armens Tilslutning til Kroppen, bliver svulne og ømme. I Almindelighed taber baade Ømhed og Svulst sig igen, naar der ikke tilføres mere Betændelsesgift til Kirt- lerne, men undertiden kan Giften være saa stærk, at selve Kirtlen og dens Omgivelser bliver betændt og danner Matei'ie. Ogsaa andre Sygdomsbakterier deres Vej af Kirtlerne; ved den syge, ser man saaledes Kirtlerne paa Hoved og Hals blive stærkt opsvulmede og jævnlig betændes. Denne Sygdom skyldes som of- test Tuberkelbaciller, der er trængt ind gennem syge Slim- hinder eller betændt Hud og som holdes tilbage af Kirtlerne, der saaledes søger at beskytte det øvrige Legeme mod den farlige Fjende. — De Lymfekar,der kom- mer fra Tarmkanalen, begynder inde i dens Slimhinde og gaar i Tarmens Krøs gennem talrige Kirtler; den Lymfe, som føres gennem dem, indeholder under Fordøjelsen en stor Mængde Fedt, der er opsuget fra Tarmen; den kaldes Kylus, ligesom Karrene Kyluskar; fastende Dyrs Kylus adskiller sig ikke væsentlig fra almindelig Lymfe. Lymfen optager fra Vævene en stor Mængde af de Stoffer, som disse danner ved Stofskiftet og som er ubrugelige eller endog skadelige for Cellerne, Lymfen inde- holder saaledes altid baade Kulsyre og Urinstof. Ved mikroskopisk Undersøgelse viser Lymfen sig at bestaa af en klar Vædske, i hvil- ken der svømmer hvide Blodlegemer; i de mindste Lymfekar er Antallet af hvide Blodlegemer forholdsvis ringe, men jo flere Kirtler Lymfen har passeret paa sin Vej, desto flere har den taget med sig. Lymfe kan koagulere ligesom Blod, den indeholder paa 1000 Dele 2 Dele Æggehvide, 8 Dele Kogsalt og andre Salte og 10 Dele Urinstof og andre lignende Stoffer, medens Resten er Vand. Lymfen bevæger sig i Lymfekarrene altid henimod Hjertet, og der lindes i Lymfekarrene, ligesom i Venerne, Klapper, der forhindrer Levison : Menneskets Legeme. 7