Menneskets Legeme

48 MENNESKETS LEGEME Fig. 52. Lymfekirtler paa den højre Arm. langt kortere og tyndere og udmunder i Venesyste- met i samme Højde som den venstre. Lymfens Strømning gen- nem Lymfekarrene bliver paa mange Steder afbrudt af Lymfekirtler, i hvilke Karrene træder ind. Af saadanne Lymfekirtler fin- des særdeles mange i Le- gemet, saavel overfladiske, tæt under Huden, som dy- bere liggende Lymfekirt- lerne har Skikkelse af smaa Bønner og ligger paa tværs af Lymfekarrene saaledes, at disse træder ind paa deres konvekse (udhvæl- vede) Flade og atter for- lader dem paa den konkave (indadbuede) Lymfekirt- len har en ydre Kapsel af tæt, fibrøst Bindevæv, der sender i Midten og strækkende sig ud Fortsættelser ind i Kirtlens Væv; mellem Bindevævsskillerummene findes den egentlige Kirtelmasse, der bestaar af talrige hvide Blod- legemer eller, som vi her kalder dem, Lymfelegemer i et fint Netværk af Bindevæv. Naar Lymfen kommer ind i Kirt- len, bevæger den sig først i et frit Rum mellem Kapslen og selve Kirtel- vævet, men siver dernæst ind gen- nem dette og har saa, naar den atter forlader Kirtlen og gaar videre i det bortførende Lymfekar, forandret sin Sammensætning ved at medtage en Mængde hvide Blodlegemer. Lymfekirtlerne har altsaa den store Betydning at forsyne Lymfen og derigennem hele Kredsløbet med hvide Blodlegemer, men Lymfekirt- lerne har tillige den Bestemmelse at tilbageholde skadelige Stoffer, som Lymfen kan have optaget i Vævene og ført med sig. Navnlig gælder Fig. 53. Tværsnit af en Lymfekirtel, a Kirtelvævets Masker, dels tomme dels indeholdende Lymfelegemer, b større Lymfegange under Kapslen, c Kirtlens Kapsel.