Menneskets Legeme

BLODET OG KREDSLØBET 47 ikke komme Blod fra den overskærer den tæt nedenfor Underbindingen, saa vil der som Regel ------ nedenfor Underbindingen liggende Del; venter man derimod nogle Dage efter Underbindingen, før man foretager Overskæringen, saa vil man faa en hæftig arteriel Blødning; dette beviser, at Blodet i Mellemtiden har fundet sig ny Veje uden om Underbindingen og atter løber under sædvanligt Tryk i det nedenfor denne liggende Parti af Arterien. Fig. 50. Karforbindelser, der har udviklet sig i Løber af 3 Maaneder, efter en Underbinding af Laar- arterien. LYMFE- OG KYLUSKAR. Foruden Blodkarrene, hvis forskel- lige Arter ovenfor er omtalte, findes i Legemet endnu et uendelig fint og sammensat Rørsystem ikke indeholder Blod, men en klar, alkalisk, farveløs Vædske, som man kalder Lymfe. Den Lymfe, som kom- mer fra Tarmkana- lens Lymfekar, har en noget anden ke- misk Sammensæt- ning end den øvrige Del af Lymfen og har faaet et særligt Navn : Kylus. Lymfekar findes over alt i Legemet; selv saadanne Væv, der som Hoi'nhinden i Øjet mangler Blodkar, har en rigelig Forsyning med Lymfekar og faar deres Ernæring fra disse. Lymfekarrenes første Begyndelser er særdeles fine Haarkar, der ikke har tydelige Vægge, men blot synes at være Spalter eller Mellemrum mellem Vævenes Celler; efterhaanden som flere fine Lym- fekar forener sig, dannes Stammer af stedse større Omfang; til sidst samler hele Lymfe- strømmen sig i 2 store Lymfekar, der kaldes højre og venstre Brystgang; den venstre Bryst- gang (Dactus ihoracicus) er den længste og tykkeste og strækker sig op langs Hvirvelsøjlen, indtil den i den øverste Del af Brystkassen indmunder i en af de store Blodaarer; den højre er af Kar, der Lymfekar.