Menneskets Legeme

52 MENNESKETS LEGEME af Skjoldkirtlen er ført derved, at man kan bekæmpe Sygdommen og atter tilvejebringe Sundheden ved at tilføre Legemet de Bestand- dele, som det har mistet, enten dette nu sker ved at indsprøjte el Udtræk af Kirtlen i Blodet eller ved at give Kirtel masse blandet med Føden. Endog saadanne Kretiner, hvis Skjoldkirtel er sygeligt forandret og uvirksom, siges at bedres, naar man giver dem Skjold- kirtel af Dyr med Føden. Thy muskirtlen ligger tæt bag Brystbenets øverste Parti; den er omtrent en Tomme lang hos det nyfødte Barn, men svinder senere næsten helt bort; den synes i den første Barnealder at bidrage til Dannelsen af røde Blodlegemer. Binyrerne er 2 smaa Kirtler, der ligger en oven over hver Nyre; ■ man ved saa godt som intet om deres Virksomhed. Endnu maa i Forbindelse med Blodet nævnes et Væv, der ligner Kirtelvæv meget, nemlig den røde Benmarv, der findes i alle Knog- ler i større eller mindre Mængde. Benmarven bestaar af et Netværk af fine Bindvævsstrænge, i hvis Masker man finder baade hvide Blodlegemer og røde Celler, der indeholder Kærner og som man kan træfte i Færd med at dele sig. Benmarven indeholder talrige Blodkar, og der er ikke nogen Tvivl om, at den afgiver røde Blod- legemer til Blodet. Om Blodlegemernes Oprindelse ved man altsaa, at de røde Blod- legemer dannes i Benmarven og rimeligvis ogsaa i Milten, men maaske desuden paa mange andre Steder, som vi ikke endnu kender; de hvide Blodlegemer dannes overalt, hvor der findes adenoid Væv eller Lymfevæv, altsaa i alle Lymfekirtler, i Milten osv. Man ved ikke noget om, hvor længe det enkelte Blodlegeme kan leve; talrige Blodlegemer gaar til Grunde i Blodet selv og opløses der, andre synes i Milten at skrumpe ind og dø; endelig synes ogsaa Leveren at forbruge en Del Blodlegemer til Dannelse af Galdefarve- stollet.