Menneskets Legeme

AANDEDRÆTTET. Aandedrætsorganerne bestaar af Luftvejene — Næsen og Luft- røret — og af det egentlige Aandedrætsorgan — Lungerne. Næsen, hvis forreste fremragende Del hos Mennesket og en Del Aber dannes af Brusk, medens den bageste Del begrænses af Ben- vægge, bestaar af to fuldstændig adskille Hulrum, der fortil aabner sig ved Næseborene og bagtil ved de saakaldte bageste Næsebor staar i fri Forbindelse med Næsesvælgrummet, et Rum, som ligger under Hjerneskallen og foran Hvirvelsøjlen, og som er tilgængeligt saavel fra Munden som fra Næsen. Næsehulerne er nedad adskilt fra Mundhulen ved den haarde Gane, der bagiil fortsætter sig i Ganesejlet, en Muskelvæg, der gaar fra Side til Side og nedad i Midten ender i en fri Spids — Drøvelen. Næsens indre Flade er beklædt med en Slimhinde, der ligger i mange Bugter og Folder, idet der fra den udvendige Væg af Næsehulen rager 3 Benblade frem, der krummer sig nedad ind i viet fri Rum og danner ligesom Halvtage ■ disse Benkamme — Muslingei'ne — er naturligvis over- trukne med Slimhinde, men synes for Resten snarere at staa i Lugtesansens end i Aandedrættets Tjeneste. Betragter man en Af- bildning ef et Længdesnit midt gennem Hoved og Hals, ser man, at Næsesvælgrummet nedad fortsætter sig i 2 Rør, der strækker sig ned langs Halsen, foran Hvirvelsøjlen; det forreste, rummeligere Rør er Luftrøret, det bageste blødere og smallere er Spiserøret. Ovenover og foran Luftrørets øverste Aabning rager en elastisk Klap — Strubelaaget — op lige tæt bag Tungeroden; naar man lader et Menneske aande dybt med aaben Mund og samtidig trykker Tungeroden stærkt ned, kan man faa Øje paa Strubelaaget. Under det ligger den øverste noget udvidede Del af Luftrøret, som kaldes Strubehovedet. Ser man paa Afbildningen, vil det være paafaldende, at Mund- hulen synes at fortsætte sig i Luftrøret, medens Næsen gennem Næsesvælgrummet gaar lige over i Spiserøret. Naar der ikke var