Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
AANDEDRÆTTET 61 Hjertet og de store Kar. Lungerne er ved dybe Indsnit delt i Lapper; venstre Lunge har et Indsnit og 2 Lapper, højre er ved to Indsnit delt i 3 Lapper. Lungerne forsynes meget rigeligt med Blod; dels faar Lungerne, ligesom alle andre Dele af Legemet, fra Aorta eller Storpulsaaren sine ernærende Grene, Bronkialarterierne, ligesom de sender det forbrugte Blod tilbage gennem Bronkialvenerne, men tillige modtager Lungerne direkte fra Hjertets højre Kammer en meget stor Aare — Lungearterien —, der fører alt det mørke venøse Blod til Lungerne. Lungearterien deler sig først i en Hovedgren til hver Lunge, og disse Hovedgrene fordeler sig dernæst gennem Lungerne i stedse finere Grene, indtil de til sidst danner et meget fint Haarkarnet i Lungeblærernes Vægge; saa talrige er disse Haarkar, at Mellem- rummene mellem dem er smallere end selve Kapillæ- rerne, og deres Længde vilde tilsammenlagt udgøre Tusin- der af Mile. Efterat Blodet i Lungen er forvandlet til lyserødt, iltrigt Blod, føres det gennem Lungevenen til- bage til Hjertets venstre For- kammer for derfra at gaa gennem Hjertekainrel ud i det store Kredsløb. Ogsaa Lymfekar findes i stor Mængde i Lungerne, saavel paa Lungens Overflade under Lungesækken som langs Bronkiernes Væg og i Lungeblærerne mellem Haar- karrene. Fig. 67. Haarkar i Lungen (60 Gange For- størrelse), omgivende Lungeblærerne. Da Lungerne er meget karrige og blodrige Organer, kan de let blive Sædet for alvorlige Betændelsessygdoninie, der som oftest foraarsages af Bakterier, som med Luften føres ind. En saadan Betændelse er en alvorlig Lidelse, baade fordi den medfører stærk Feber og de sædvanlige Symptomer paa, at en større Del af Legemet er lidende, og fordi den syge Del af Lungen bliver uskikket til at sørge for Blodets Iltning og Be- frielse for Kulsyre, og hele Legemet altsaa lider under Lungens Sygdom. Ved cien egenlige Lungebetændelse fyldes Lungeblærerne og de fine Bronkies i den angrebne Del af Lungen med en fast Masse, der bestaar af Fibrintraade, i hvis Masker og Rum ligger en Mængde røde og hvide Blodlegemer. Skærer man en saadan Lunge igennem, er den ganske lufttom, knitrer ikke, og ud af de fine Bronkier ser man Fibrintraade stikke frem. Naar Lungebetændelsen gaar over i