Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AANDEDRÆTTET
61
Hjertet og de store Kar. Lungerne er ved dybe Indsnit delt i
Lapper; venstre Lunge har et Indsnit og 2 Lapper, højre er ved to
Indsnit delt i 3 Lapper.
Lungerne forsynes meget rigeligt med Blod; dels faar Lungerne,
ligesom alle andre Dele af Legemet, fra Aorta eller Storpulsaaren
sine ernærende Grene, Bronkialarterierne, ligesom de sender det
forbrugte Blod tilbage gennem Bronkialvenerne, men tillige modtager
Lungerne direkte fra Hjertets højre Kammer en meget stor Aare —
Lungearterien —, der fører alt det mørke venøse Blod til Lungerne.
Lungearterien deler sig først i en Hovedgren til hver Lunge, og
disse Hovedgrene fordeler sig dernæst gennem Lungerne i stedse
finere Grene, indtil de til sidst danner et meget fint Haarkarnet i
Lungeblærernes Vægge; saa talrige er disse Haarkar, at Mellem-
rummene mellem dem er
smallere end selve Kapillæ-
rerne, og deres Længde vilde
tilsammenlagt udgøre Tusin-
der af Mile. Efterat Blodet
i Lungen er forvandlet til
lyserødt, iltrigt Blod, føres
det gennem Lungevenen til-
bage til Hjertets venstre For-
kammer for derfra at gaa
gennem Hjertekainrel ud i
det store Kredsløb.
Ogsaa Lymfekar findes i
stor Mængde i Lungerne,
saavel paa Lungens Overflade
under Lungesækken som
langs Bronkiernes Væg og i
Lungeblærerne mellem Haar-
karrene.
Fig. 67. Haarkar i Lungen (60 Gange For-
størrelse), omgivende Lungeblærerne.
Da Lungerne er meget
karrige og blodrige Organer, kan de let blive Sædet for alvorlige
Betændelsessygdoninie, der som oftest foraarsages af Bakterier, som
med Luften føres ind. En saadan Betændelse er en alvorlig Lidelse,
baade fordi den medfører stærk Feber og de sædvanlige Symptomer
paa, at en større Del af Legemet er lidende, og fordi den syge Del
af Lungen bliver uskikket til at sørge for Blodets Iltning og Be-
frielse for Kulsyre, og hele Legemet altsaa lider under Lungens
Sygdom.
Ved cien egenlige Lungebetændelse fyldes Lungeblærerne og de
fine Bronkies i den angrebne Del af Lungen med en fast Masse,
der bestaar af Fibrintraade, i hvis Masker og Rum ligger en Mængde
røde og hvide Blodlegemer. Skærer man en saadan Lunge igennem,
er den ganske lufttom, knitrer ikke, og ud af de fine Bronkier ser
man Fibrintraade stikke frem. Naar Lungebetændelsen gaar over i