Menneskets Legeme

62 MENNESKETS LEGEME Helbredelse, bliver den faste Masse, som fylder Vævet, hurtig blødere, en stoi' Mængde af den opsuges igen, og Resten bringes op ved Hoste. Denne Sygdom foraarsages ved en Bakterie, som man har lært at kende og som kan dyrkes i de bakteriologiske Laboratorier. Hyppigst af alle Lungelidelser er den tuberkuløse Lungesygdom, som man kalder Lungetæring eller Lungesvindsot, fordi den i mange Tilfælde medfører et Henfald af Lungevæv; dette dør bort og hostes op, saa at der danner sig større eller mindre Hulrum i Lungerne, der er fyldt med en Vædske, som meget ligner Materie, og som bringes op ved Hosten. Denne Sygdom skyldes ligeledes en Bakterie, Tuberkelbacillen, og da Smitstoffet ved Lungesvindsoten navnlig findes i Opspyttet, maa man omhyggelig sørge for, at dette opsamles og uskadeliggøres ved Koghede eller ved desinficerende Midler, og Pa- tienten maa aldrig spytte paa Gulvet, i Lommetørklæder eller paa anden Maade give Anledning til, at Tuberkelbacillerne kan overføres til andre. Hos meget gamle Folk bliver Lungerne ligesom alle andre Dele af Legemet daarligere ernæret, en Del af Vævet skrumper ind, saa at Lungeblærerne bliver større: Lungens Væv bliver i denne Sygdom blødere og kommer til at ligne en svagt opblæst Luftpude; man kalder denne Tilstand for Emfysem, og lignende Lidelser kan ogsaa findes hos yngre Mennesker, naar Lungeblærerne i en Del af en Lunge eller endog i hele Lungens Omfang er blevet sygeligt udspi- lede. Ogsaa ved denne Sygdom er Lungens Virksomhed besværet, men der er ingen Betændelse til Stede, og Sygdommen kan ved- vare i mange Aar uden at true Livet, ligesom den ikke er smittende. AANDEDRÆTTET. Betragter man et levende Menneskes Brystkasse, ser man, at denne er i en stadig, regelmæssig Bevægelse, idet den afvekslende udvider sig og atter bliver snævrere ; efter hver Udvidning og Sam- mentrækning af Brystkassen er der en lille Pause, og saa begynder Bevægelsen forfra. Det er let at overbevise sig om, at Luften ved hver Udvidning af Brystkassen trænger ind i Lungerne gennem Luft- røret, og at den attei' drives ud, naar Brystkassens Omfang formind- skes. En voksen Mand foretager disse Bevægelser 16—20 Gange i Minutet, naar han aander ganske roligt; skal han udføre et Arbejde, der fordrer nogen Anstrengelse, bliver Aandedrætsbevægelserne langt hurtigere, og det samme sker, naar Sindet sættes i Bevægelse ved Glæde, Angst el. lign. Smaa Børn trækker Vejret meget hurtigere end Voksne, et spædt Barn aander omtrent 40 Gange i Minutet. Brystkassens Væg er altsaa bevægelig. Ribbenene kan løftes og sænkes, og med dem hæves da ogsaa Brystbenet, til hvilket den forreste bruskede Del af de 7 øverste Ribben hæfter sig; Ribbenenes