Menneskets Legeme

64 MENNESKETS LEGEME ene eller den anden Vej. Idet Brystvæggen løftes og Rummet altsaa bliver større, formindskes Trykket paa den ydre Flade af Lungerne, og da der kun er en Vej, ad hvilken denne Trykforskel kan ndjevnes, strømmer Luften ind i Lungen og udvider den, saaledes at den stadig fylder Rummet helt. Beviset for, at det er Luftens Tryk, som under Indaandingen frembringer Luftstrømningen ind i Lungen, er ført ved den Iagt- tagelse, at Lungen kun fyldes, naar Brystvæggeu er hel og tæt, saa at Luften ikke har anden Indgang end Luftrøret; bliver Brystvæggen gennemboret ved et Kaardestik eller ved en Operation, vil man under Indaandingen høre Luften suges ind i Lungesækken gennem Saaret, og samtidig falder Lungen sammen og fylder nu kun en ringe Del af sin tidligere Plads; saa længe Luften kan slippe ind og ud ad den kunstige Vej i Brystvæggen, er den tilsvarende Lunge sat ud af Virksomhed; et Saar, som paa en Gang aabnede begge Lungesækkene, vilde derfor være overordentlig farligt. Er kun den ene Lunge sat ud af Virksomhed, kan den anden midlertidig besørge Arbejdet, og naar Hullet i Brystvæggen lukkes igen, opsuges efter- haanden den Luft, som var trængt ind i Lungesækken, og Lungen vil da atter udvide sig og kunne genoptage sin Funktion. Medens Indaandingen skyldes Muskelsammentrækning, sker Ud- aandingen væsentlig ved Lungens egen Elasticitet; Lungen indeholder nemlig en overordentlig stor Mængde elastiske Traade og stræber stadig efter at trække sig sammen; ved Lufttrykket overvindes denne Elasticitet, og Lungen udvider sig; men saa snart Musklerne slappes og Rummet altsaa kan formindskes, trækker Lungens Væv sig sam- men af sig selv. Selv under Udaanding kan Lungen dog ikke trække sig fuldstæn- dig sammen, fordi den stadig er under et ikke ringe Tryk fra den Luft, som findes inde i den efter Udaandingen; selv paa et Lig fylder Lungen endnu hele sin Brysthalvdel, da Lungens Elastisitel ikke kan overvinde Brystkassens Modstand og den ikke kan slippe bort fra Brystvæggen, saa længe Lungesækken er tom; men aabner man Brystkassen, synker Lungen straks meget stærkt sammen, idet de elastiske Traade bevarer deres Elasticitet ogsaa efter Døden, og Luftens Tryk paa den udtagne Lunge bliver lige stærkt udefra og indefra og altsaa ikke spiller nogen Rolle. Muskelvirksomhed tages kun til Hjælp ved Udaandingen, naar denne skal overvinde en stærkere Modstand end normalt, f. Eks. naar man prøver paa at udaande med tillukket Næse og Mund eller naar Luftrøret er spærret af Slim o. lign. Aandedrættets Form er noget forskellig efter Alder og Køn; hos spæde Børn foregaar Indaandingen hovedsagelig ved Hjælp af Mel- lemgulvet, og man ser paa et spædt Barn Underlivet hvælve sig stærkere frem ved hver Indaanding, idet Lever og andre Underlivs- organer presses nedad og fremad af Mellemgulvet; ogsaa hos den voksne Mand foregaar del rolige Aandedræt væsentlig ved Hjælp af