Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AANDEDRÆTTET
65
Mellemgulvet og de nederste Ribben, medens de øverste Ribben kun
sættes I Bevægelse ved særlig dybt Aandedræt; hos den voksne
Kvinde er Forholdet anderledes, her løftes, selv ved almindeligt
Aandedræt, den øverste Del af Brystkassen ved hver Indaanding,
medens Mellemgulvets Bevægelser er mindre stærkt udtalte. Noget
i denne Forskellighed beror vel paa et Naturanlæg, imidlertid har
Forskellen i Klædedragt sikkert ogsaa en stor Indflydelse, idet
Kvinden i Tusinder af Aar har baaret Klæder, der fæstedes med et
stramt Baand, Bælte eller Korset om den nederste Del af Bryst-
kassen og øverste Del af Underlivet, saa at det gøres Mellemgulvet
meget vanskeligt at trænge Underlivsorganerne nedad og fremad;
Kvinderne maa derfor erstatte det manglende ved at benytte de
Muskler, der løfter de øverste Ribben. Noget lignende finder ogsaa
Sted hos Manden, naar Mellemgulvets Arbejde er besværet ved Syg-
dom, f. Eks. naar Underlivet i Vattersot er udspilet af en vandig
Vædske eller naar Åndedrættet af andre Grunde er vanskeliggjort,
saa at man maa lægge Beslag paa alle Hjælpemuskler for at løfte
den øverste Del af Brystkassen og saaledes forøge dets Omfang;
»Brystet arbejder« siger man da.
Da Aandedrættet i saa høj Grad er afhængig af Luftens Tryk, er
det let forstaaeligt, at Forandringer i Lufttrykket har stor Indflydelse
paa det; naar Lufttrykket kun er halv saa stort som sædvanligt,
bliver Aandedrættet meget hurtigt og besværet, naar Lufttrykket stiger
over det normale, bliver Aandedrættet dybt og langsomt.
Lægger man Øret til et Menneskes Bryst og lader ham aande
dybt, vil man høre en svag hvislende eller susende Lyd, der frem-
kommer ved Luftens Indtrængen i de fine Lungeblærer; ved Syg-
domme i Lungerne eller Lungesækken forandres denne Lyd, og
Lægerne benytter sig her af til at kende de forskellige Lidelsei fra
hinanden.
Almindeligt roligt Aandedræt er ikke hørligt i Frastand, visse
Former af dybt eller krampagtigt Aandedræt kan dog være meget
lydelige.
Et Suk er saaledes en meget lang og dyb Indaanding; som oftest
fremkaldes det ved en Fornemmelse af Mangel paa Luft, f. Eks.
naar man paa Grund af et stærkt Indtryk af sjælelig Art har und-
ladt en vis Tid at trække Vejret.
Hikke bestaar i en Række korte og pludselige Indaandinger paa
Grund af krampagtige Sammentrækninger af Mellemgulvet, medens
samtidig Stemmebaandene lukke sig stærkt, saa at Indaandingen blivei
meget lydelig.
Hulken er ligeledes en Række krampagtige Indaandinger, der
som oftest foretages med aaben Mund; ogsaa ved Hulken er der
meget voldsomme og uregelmæssige Sammentrækninger af Mellem-
gulvet.
Gaben er en meget dyb og langsom Indaanding med aabenl-
staaende Mund.
Levison: Menneskets Legeme. 9