Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
AANDEDRÆTTET 65 Mellemgulvet og de nederste Ribben, medens de øverste Ribben kun sættes I Bevægelse ved særlig dybt Aandedræt; hos den voksne Kvinde er Forholdet anderledes, her løftes, selv ved almindeligt Aandedræt, den øverste Del af Brystkassen ved hver Indaanding, medens Mellemgulvets Bevægelser er mindre stærkt udtalte. Noget i denne Forskellighed beror vel paa et Naturanlæg, imidlertid har Forskellen i Klædedragt sikkert ogsaa en stor Indflydelse, idet Kvinden i Tusinder af Aar har baaret Klæder, der fæstedes med et stramt Baand, Bælte eller Korset om den nederste Del af Bryst- kassen og øverste Del af Underlivet, saa at det gøres Mellemgulvet meget vanskeligt at trænge Underlivsorganerne nedad og fremad; Kvinderne maa derfor erstatte det manglende ved at benytte de Muskler, der løfter de øverste Ribben. Noget lignende finder ogsaa Sted hos Manden, naar Mellemgulvets Arbejde er besværet ved Syg- dom, f. Eks. naar Underlivet i Vattersot er udspilet af en vandig Vædske eller naar Åndedrættet af andre Grunde er vanskeliggjort, saa at man maa lægge Beslag paa alle Hjælpemuskler for at løfte den øverste Del af Brystkassen og saaledes forøge dets Omfang; »Brystet arbejder« siger man da. Da Aandedrættet i saa høj Grad er afhængig af Luftens Tryk, er det let forstaaeligt, at Forandringer i Lufttrykket har stor Indflydelse paa det; naar Lufttrykket kun er halv saa stort som sædvanligt, bliver Aandedrættet meget hurtigt og besværet, naar Lufttrykket stiger over det normale, bliver Aandedrættet dybt og langsomt. Lægger man Øret til et Menneskes Bryst og lader ham aande dybt, vil man høre en svag hvislende eller susende Lyd, der frem- kommer ved Luftens Indtrængen i de fine Lungeblærer; ved Syg- domme i Lungerne eller Lungesækken forandres denne Lyd, og Lægerne benytter sig her af til at kende de forskellige Lidelsei fra hinanden. Almindeligt roligt Aandedræt er ikke hørligt i Frastand, visse Former af dybt eller krampagtigt Aandedræt kan dog være meget lydelige. Et Suk er saaledes en meget lang og dyb Indaanding; som oftest fremkaldes det ved en Fornemmelse af Mangel paa Luft, f. Eks. naar man paa Grund af et stærkt Indtryk af sjælelig Art har und- ladt en vis Tid at trække Vejret. Hikke bestaar i en Række korte og pludselige Indaandinger paa Grund af krampagtige Sammentrækninger af Mellemgulvet, medens samtidig Stemmebaandene lukke sig stærkt, saa at Indaandingen blivei meget lydelig. Hulken er ligeledes en Række krampagtige Indaandinger, der som oftest foretages med aaben Mund; ogsaa ved Hulken er der meget voldsomme og uregelmæssige Sammentrækninger af Mellem- gulvet. Gaben er en meget dyb og langsom Indaanding med aabenl- staaende Mund. Levison: Menneskets Legeme. 9