Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
MENNESKETS LEGEME
DE KEMISKE OMSÆTNINGER I LUNGEINE.
Som allerede omtalt undergaar Luften en kemisi Omsætning i
Lungerne; de Forandringer, som her foregaar, kan påvises ved at
sammenligne Sammensætningen af den indaandede og uaandede Luft.
Den indaandede atmosfæriske Luft indeholder i 100 Rumfang
Luft omtrent 78 Rumfang Kvælstof, henimod 1 Runfang Argon,
21 Rumfang Ilt og 1/25 Rumfang Kulsyre foruden 7anddamp og
smaa Mængder Ammoniak o. lign, mere tilfældige Besanddele.
Den udaandede Luft indeholder i 100 Rumfang lidt over 16
Rumfang Ilt og 4,38 Rumfang Kulsyre, medens Mængdei af de øvrige
Bestanddele af Luften er omtrent uforandret.
Dette kan kun forklares derved, at Luften i Luigerne har af-
givet en Del af sin Ilt og til Gengæld optaget Kulsyre Nu ved vi,
at Luften trænger ind i de fineste Lungeblærer og :t disses Væg
indeholder et umaadelig fint Netværk afHaarkar, i hvike Blodet cir-
kulerer; der er kun en meget tynd Membran mellem Luten og Blodet,
og dette maa saaledes være i Stand til at foretage den oven omtalte
Udveksling af Kulsyre mod Ilt gennem denne Hinde. Ganske paa
samme Maade aander Fiskene gennem deres Gællei', hvor Vandet
afgiver den Ilt, som findes opsuget i det, til Fiskens Jlod, der cir-
kulerer i fine Haarkar i Gællerne, adskilt fra Vandet red en meget
tynd Hinde.
Allerede længe har man vidst, at kun luftholdig Vand var i
Stand til at vedligeholde Fiskenes Liv, og at disse neget hurtigt
maa dø, naar man sætter dem i Vand, af hvilket man har uddrevet
den atmosfæriske Luft.
Der er altsaa ikke nogen Tvivl om, hvad der gaar for sig i Lun-
gerne, og hvor den Ilt bliver af, som forsvinder inde i Lungerne, og
til Overflod har man ogsaa (se S. 32) ved Undei'søgelse af det ar-
terielle og venøse Blods Indhold af Ilt og Kulsyre kunnet paavise
en meget betydelig kemisk Forskel, idet det venøse, mørke Blod, der
strømmer til Lungerne, indeholder 10 °/0 Ilt og 46 °/0 Kulsyre, me-
dens det lyse, arterielle Blod, der forlader Lungerne, indeholder
20 °/0 Ilt og kun 39 °/0 Kulsyre, alt beregnet efter Rumfang.
Et ganske andet Spørgsmaal er det imidlertid, hvilke Kræfter,
der ligger til Grund for disse kemiske Omsætninger; om disse
hovedsagelig ske efter rent kemiske Love og bero paa Forskellen i
Spænding mellem Blod og Luft og paa Blodlegemernes Evne til ke-
misk at binde Ilt o: at gaa i en Art kemisk Forbindelse med denne
Luftart, eller om der tilkommer Lungeblærernes Epitelceller en
niere aktiv Rolle, saa at de udskiller Kulsyre paa lignende Maade
som en Kirtels Epitelceller afsondrer Kirtlens Sekret? Herom er
Forskerne ikke endnu kommet til Enighed.
Det arterielle Blod fører nu Ilten med sig ud til Legemets Vævs-
celler, der atter optager Ilt og afgiver Kulsyre. Her foregaar altsaa