Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
68 MENNESKETS LEGEME DE KEMISKE OMSÆTNINGER I LUNGEINE. Som allerede omtalt undergaar Luften en kemisi Omsætning i Lungerne; de Forandringer, som her foregaar, kan påvises ved at sammenligne Sammensætningen af den indaandede og uaandede Luft. Den indaandede atmosfæriske Luft indeholder i 100 Rumfang Luft omtrent 78 Rumfang Kvælstof, henimod 1 Runfang Argon, 21 Rumfang Ilt og 1/25 Rumfang Kulsyre foruden 7anddamp og smaa Mængder Ammoniak o. lign, mere tilfældige Besanddele. Den udaandede Luft indeholder i 100 Rumfang lidt over 16 Rumfang Ilt og 4,38 Rumfang Kulsyre, medens Mængdei af de øvrige Bestanddele af Luften er omtrent uforandret. Dette kan kun forklares derved, at Luften i Luigerne har af- givet en Del af sin Ilt og til Gengæld optaget Kulsyre Nu ved vi, at Luften trænger ind i de fineste Lungeblærer og :t disses Væg indeholder et umaadelig fint Netværk afHaarkar, i hvike Blodet cir- kulerer; der er kun en meget tynd Membran mellem Luten og Blodet, og dette maa saaledes være i Stand til at foretage den oven omtalte Udveksling af Kulsyre mod Ilt gennem denne Hinde. Ganske paa samme Maade aander Fiskene gennem deres Gællei', hvor Vandet afgiver den Ilt, som findes opsuget i det, til Fiskens Jlod, der cir- kulerer i fine Haarkar i Gællerne, adskilt fra Vandet red en meget tynd Hinde. Allerede længe har man vidst, at kun luftholdig Vand var i Stand til at vedligeholde Fiskenes Liv, og at disse neget hurtigt maa dø, naar man sætter dem i Vand, af hvilket man har uddrevet den atmosfæriske Luft. Der er altsaa ikke nogen Tvivl om, hvad der gaar for sig i Lun- gerne, og hvor den Ilt bliver af, som forsvinder inde i Lungerne, og til Overflod har man ogsaa (se S. 32) ved Undei'søgelse af det ar- terielle og venøse Blods Indhold af Ilt og Kulsyre kunnet paavise en meget betydelig kemisk Forskel, idet det venøse, mørke Blod, der strømmer til Lungerne, indeholder 10 °/0 Ilt og 46 °/0 Kulsyre, me- dens det lyse, arterielle Blod, der forlader Lungerne, indeholder 20 °/0 Ilt og kun 39 °/0 Kulsyre, alt beregnet efter Rumfang. Et ganske andet Spørgsmaal er det imidlertid, hvilke Kræfter, der ligger til Grund for disse kemiske Omsætninger; om disse hovedsagelig ske efter rent kemiske Love og bero paa Forskellen i Spænding mellem Blod og Luft og paa Blodlegemernes Evne til ke- misk at binde Ilt o: at gaa i en Art kemisk Forbindelse med denne Luftart, eller om der tilkommer Lungeblærernes Epitelceller en niere aktiv Rolle, saa at de udskiller Kulsyre paa lignende Maade som en Kirtels Epitelceller afsondrer Kirtlens Sekret? Herom er Forskerne ikke endnu kommet til Enighed. Det arterielle Blod fører nu Ilten med sig ud til Legemets Vævs- celler, der atter optager Ilt og afgiver Kulsyre. Her foregaar altsaa