Menneskets Legeme

 72 MENNESKETS LEGEME den køligere Luft udefra suges ind forneden, medens den varmere Luft fra Værelset søger ud foroven. Den kunstige Ventilation fremkaldes simplest ved en vel træk- kende Ovn; naar man varmer Rummet ved en almindelig Kakkel- ovn, suges Luflen fra Værelset ind til Ildstedet, hvor den afgiver Ilt til Forbrændingen. De dannede Forbrændingsprodukter, Kulsyre og Vand, ledes gennem Skorstenen ud i det fri; herved fremkaldes altsaa en Luftstrømning fra Værelset til Skorstenen, men denne medfører atter en stærk Indsugning af Luft udefra, enten gennem de før omtalte Utætheder i Væggene eller gennem særlig anbragte Ventiler. Man har konstrueret en stor Mængde forskellige Ventiler til Anbringelse i Ruderne eller paa Væggene; hensigtsmæssigst er det at lede Luften gennem en lukket Kanal ind under Gulvet saa- ledes, at den strømmer ind mellem Ovnen og en Kappe af Metal- blik, der er anbragt om denne, men som ikke naar helt op til Loftet; Luften vil da opvarmes og stige opad, saa at den over Ovn- kappen breder sig ud i Rummet; det vil da være hensigtsmæssigt paa et andet Sted i Stuen at have en Udgangsaabning for den for- dærvede Luft. Paa denne Maade undgaar man den ubehagelige Træk, som let opstaar, naar den kolde Luft suges lige ind i Stuen,, og som navnlig gør den Fortræd, at Beboerne lukker eller stopper Ventilerne, saa at de ikke kan gøre den tilsigtede Nytte. Luftens Kulsyremængde kan navnlig stige til en ret betydelig Højde i Rum, i hvilke en større Mængde Mennesker opholder sig i længere Tid, særlig naar Ventilationen ikke er god og Rummet op- lyses med Gasflammer, der fortærer Ilt og afgiver Kulsyre i stor Mængde. Personer, der opholder sig i saadanne Rum, som f. Eks. i Skolestuer, Kirker, Teatre, vil ogsaa tidt føle Ulæmperne herved som et Ildebefindende, Kvalme, Hovedpine o. lign., men man maa dog erindre, at dette Ildebefindende ikke udelukkende kan skrives paa Kulsyrens Regning, men ogsaa tildels kan bero paa forringelse af Luftens Iltmængde og paa de mange luftformede Bestanddele af forskellig, tildels giftig Art, som afgives af en stor Menneskehob. I enkelte Tilfælde har man set virkelige, rene Kulsyreforgiftninger, saaledes af og til hos Brøndgravere, der er gaaet ned i en dyb Brønd, i hvilken Kulsyren paa Grund af sin Tyngde havde samlet sig, eller i dybe Vinkældere, hvor Kulsyren fra den gærende Vin er trængt ud fra Fadene og har fyldt Rummet o. lign. Langt giftigere end Kulsyre er Kulilte, der opstaar ved langsom og ufuldstændig Forbrænding af Kul og som kan dannes i stor Mængde i daarligt trækkende Ovne. Kommer denne Luftart ud i Værelsets Luft, vil den selv i ringe Mængde virke som Gift; den gaar nemlig i kemisk Forbindelse med Blodlegemernes Hæmoglobin og berøver dette Evnen til at optage Ilt, virker altsaa lammende eller dræbende paa de røde Blodlegemer. Man kan derfor ikke være omhyggelig nok med at sørge for tilstrækkeligt Aftræk fra et- hvert Ildsted, og de almindelig brugelige Spjæld paa Ovnrør, ved