Menneskets Legeme

74 MENNESKETS LEGEME friet Tusender af lidende Mennesker for ulidelige Smerter og for den Rædsel, som Forberedelserne til en saadan medførte for Patienten. Det er tidligere omtalt, at Indaandingen foregaar ved Muskel- sammentrækninger, ved hvilke Brystkassens Rumfang forøgedes, idet Mellemgulvet sænker sig ned mod Underlivet og Ribbenene, særlig de øverste, løftes i Vejret. Som al anden Muskelvirksomhed staar disse Muskler ogsaa under Herredømme af forskellige Nerver, der udspringer i Hjernen og Rygmarven. Man kan derfor vilkaarligt gøre Aandedrættet langsommere eller hurtigere, men man er ikke i Stand til at overskride en vis Grænse i saa Henseende og heller ikke til at standse Aandedrættet helt. Paa Overgangsstedet mellem Hjerne og Rygmarv, i den saakaldte forlængede Marv, findes et Nervecentrum, der er Midtpunkt for Aandedrættet; saa længe det er uskadt, kan Aandedrætsbevægelserne gaa for sig, selv om store Partier af Hjerne og Rygmarv er gaaet til Gi'unde; men et Stik med en Naal ned paa dette Sted i Ryg- marven, der rammer Aandedrætscentret, medfører øjeblikkeligt Op- hør af Aandedrætsbevægelserne og dermed Døden. Den engelske Form for Hængning bestaar i at lægge en Strikke om Forbryderens Hals og dernæst lade ham falde nogle Alen ned; herved vil der ske en Forskyd- ning mellem de' 2 øverste Hals hvirvler, saa at den Tap paa 2den Halvhvirvel, om hvilken første Halshvirvel drej- er sig, trænger ind i Rygmarven og knuser Aande- drætscentret — Døden indtræder da næsten øje- blikkeligt. Virksomhed, naar A B Fig. 70. A øverste Halshvirvel set nedenfra, b Hvirvelbuen, le Ledflade for 2den Halshvirvel, Ib Baand, som fastholder Tappen af 2den Hvirvel, r Aabning for Rygmarven. B 2den Halshvirvel set fra Siden, 1 Hvirvellegeme, b Hvir- velbue, ta Hvirvlens Tap. Det synes som om Aandedrætscentret sættes i Blodets Iltmængde bliver for ringe, saa at Mangelen paa Ilt virker som en Pirring. Naar man nemlig lader et Dyr indaande ren Ilt eller en Blanding af Luft med saa megen Ilt, at Blodet helt mættes hermed, saa indtræder »Apnoé«, ø: en Tilstand, i hvilken Aande- drætsbevægelserne for en Tid standser; naar en vis Mængde af Blodets Ilt atter er opbrugt efter x/2—1 Minut, begynder Dyret igen at aande; ligeledes ser man, at naar Blodets Iltmængde synker under det normale, bliver Aandedrætsbevægelserne hurtigere og dybere end sædvanlig. Hudaanding. Hos mange lavere Dyr kan Huden saavel optage