Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AANDEDRÆTTET 75
Ilt som udskille Kulsyre i stor Mængde, men ogsaa hos Pattedyrene
og Mennesket har Huden for en Del bevaret denne Evne, saaledes
som nærmere skal omtales ved Beskrivelsen af Hudens Virksomhed.
STEMME OG TALE.
Idet Luften passerer gennem Luftrøret og den øverste Del af
Luftvejene, kan den anvendes til at frembringe Lyd — Skrig, Sang,
Tale, og der er derfor Anledning til i Tilknytning til Aandedrættel
kortelig at omtale Stemmeredskabet og Stemmedannelsen.
I Almindelighed anvendes kun U4aandingsluften paa denne Maade,
man kan dog ogsaa benytte Indaandingsluften, og Bugtalere uddanner
denne Form for Stemmedannelse til stor Færdighed.
Naar et Legeme af en eller anden Beskaffenhed sættes i til-
strækkelig hurtige Svingninger, som forplanter sig til Luften, bliver
disse Svingninger opfattede som Lyd af vort Øre; naai* Svingnin-
gerne er regelmæssige, dannes en Tone, er de uregelmæssige, op-
fattes de som Støj.
Tonens Højde bei'or paa Svingningernes Antal og Længde, Tonens
Styrke paa Svingningei'nes Bredde fra Side til Side. Den dybeste
Tone, det menneskelige Øre kan opfatte, har 16 Svingninger i Se-
kundet, den højeste c. 36000; i Musiken anvendes dog kun Tonerne
fra c. 30 Svingninger til 4224 Svingninger i Sekundet. Man kan
frembringe en Tone paa mange forskellige Maader; saaledes ved at
sætte en Metalstav i Svingninger ved et Slag, som ved Stemmegaflen,
eller ved at faa en spændt Streng til at vibrere enten ved Stød eller
Slag, som man gør ved Harpen og Klaveret, eller ved at stryge den
med en Bue (Violin, Kontrabas etc.).
I de saakaldte Blæseinstrumenter er Lydgiveren en tynd, elastisk
Plade, dei' er anbragt saaledes i et Rør, at der kun efterlades en
smal Spalte mellem den og Røi’ets Vægge; naar man blæser ned i
Røret, sættes den elastiske Plade — Tungen — i Svingninger, der
forplanter sig til Luften i Røret. I mange Blæseinstrumenter er
Tungen dannet af en fast tynd Plade af Træ eller Metal (Klarinet,
Orgelpibe), i andre dannes den svingende Membran af den blæsendes
Læber, saaledes ved Trompet og Horn. Man kan ogsaa lave en Art
Instrument med hindeagtige Legemer som Tonedanner ved at spænde
et Par tynde Kautschukhinder over Mundingen af et Rør, saaledes
at der er en smal Spalte mellem dem og at de ikke ligger ganske
fladt, men skraaner lidt opad i Røret. Naar man da blæser ned i
Røret gennem Spalten, vil der dannes en Tone. I de fleste Blæse-
instrumenter ligger en Del af Røret ovenfor den svingende Tunge
og kaldes Vindrøret; det tjener kun til at samle Luftstrømmen; den
Del af Røret, der ligger bag Tungen, kaldes Ansatsrøret og bidrager
til at give Tonen den Klang, der er særlig for det enkelte Instrument.