Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
MENNESKETS LEGEME
Det er jo vel kendt, at selv om en Tone paa en Violin har
ganske samme Tonehøjde og Styrke som en Tone frembragt ved
at blæse i en Trompet, er det let at kende dem fra hinanden, da
de har en forskellig Klang. Kun de allersimpleste musikalske Red-
skaber, som Stemmegaflen, der kun bestaar af en bøjet Metalstang,
har saa simple og regelmæssige Svingninger, at de frembringer en
ganske enkelt Tone; de fleste Lydgivere, som f. Eks. en svingende
Violinstræng, har mere sammensatte Svingninger og giver derfor en
sammensat Klang, der bestaar af Grundtonen, som svarer til den
stærkeste Svingning, og de musikalske Overtoner, der dannes sam-
tidig med Grundtonen, og som under almindelige Forhold ikke er
stærke nok til at opfattes for sig, men som klinger sammen med
Grundtonen og giver den en særlig Klang, forskellig efter Over-
tonernes Antal og Styrke og altsaa ejendommelig for hvert enkelt
Instrument; i Blæseinstrumenterne dannes Overtonerne i Ansatsrørel
ved Svingninger i dettes Væg og i den Luftsøjle, der rummes i det.
Et saadant Blæseinstrument med hindeagtig Tunge er nu vort
Stenimeredskab, Luftrøret svarer til Blæseinstrumenternes Vindrør,
medens Ansatsrøret dannes af Svælg, Ganesejl, Næse og Mund og
altsaa kan forandre Form og Vidde ved de forskellige Stillinger af
disse. Selve Stemmedannelsen foregaar i den øverste, udvidede Del
af Luftrøret, som kaldes Strubehovedet.
STRUBEHOVEDET OG STEMMEBAANDENE.
Strubehovedet dannes af Luftrørets 2 øverste Ringe, der er om-
dannede saaledes, at de faar Form af en Krukke, der er videre
opad, snævrere nedad, hvor den fortsætter sig ned i Luftrøret;
Strubehovedets øverste Aabning er dækket af et trekantet Laag,
Strubelaaget, der med en Art Hængsel er fastgjort fortil og kan
lægges ned og lukke for Indgangen. Strubehovedets øverste Brusk
er Skjoldbrusken, der ligner et Skjold, der er vendt fortil, bagtil er
Brusken aaben, men lukkes ved en fast og sejg Hinde; den forreste
Del af Skjoldbrusken springer frem som en skarp Kant, særlig er
dette udtalt hos den voksne Mand, hvor dette fremspringende Parti
kaldes Adamsæblet; hos Børn og Kvinder er Skjoldbrusken ikke saa
stærkt fremtrædende. Nedad er Skjoldbrusken ved et fast, sene-
agtigt Baand forbundet med Ringbrusken, der har Form af en
Signetring, hvis Plade vender bagtil. Paa den øverste Rand af
Ringbruskens Plade sidder 2 smaa trekantede, pyramideformede
Bruske, de saakaldte Tudbruske, som rager op i den bageste Del
af Skjoldbruskens Rum. Inde i dette fri Rum strækker to spændte
Membraner sig forfra bagtil, saaledes at deres fri Rande næsten
berører hinanden; man kan bedst tænke sig deres Stilling, naar
man forestiller sig, at Strubehovedet nedad havde været lukket af