Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
76 MENNESKETS LEGEME Det er jo vel kendt, at selv om en Tone paa en Violin har ganske samme Tonehøjde og Styrke som en Tone frembragt ved at blæse i en Trompet, er det let at kende dem fra hinanden, da de har en forskellig Klang. Kun de allersimpleste musikalske Red- skaber, som Stemmegaflen, der kun bestaar af en bøjet Metalstang, har saa simple og regelmæssige Svingninger, at de frembringer en ganske enkelt Tone; de fleste Lydgivere, som f. Eks. en svingende Violinstræng, har mere sammensatte Svingninger og giver derfor en sammensat Klang, der bestaar af Grundtonen, som svarer til den stærkeste Svingning, og de musikalske Overtoner, der dannes sam- tidig med Grundtonen, og som under almindelige Forhold ikke er stærke nok til at opfattes for sig, men som klinger sammen med Grundtonen og giver den en særlig Klang, forskellig efter Over- tonernes Antal og Styrke og altsaa ejendommelig for hvert enkelt Instrument; i Blæseinstrumenterne dannes Overtonerne i Ansatsrørel ved Svingninger i dettes Væg og i den Luftsøjle, der rummes i det. Et saadant Blæseinstrument med hindeagtig Tunge er nu vort Stenimeredskab, Luftrøret svarer til Blæseinstrumenternes Vindrør, medens Ansatsrøret dannes af Svælg, Ganesejl, Næse og Mund og altsaa kan forandre Form og Vidde ved de forskellige Stillinger af disse. Selve Stemmedannelsen foregaar i den øverste, udvidede Del af Luftrøret, som kaldes Strubehovedet. STRUBEHOVEDET OG STEMMEBAANDENE. Strubehovedet dannes af Luftrørets 2 øverste Ringe, der er om- dannede saaledes, at de faar Form af en Krukke, der er videre opad, snævrere nedad, hvor den fortsætter sig ned i Luftrøret; Strubehovedets øverste Aabning er dækket af et trekantet Laag, Strubelaaget, der med en Art Hængsel er fastgjort fortil og kan lægges ned og lukke for Indgangen. Strubehovedets øverste Brusk er Skjoldbrusken, der ligner et Skjold, der er vendt fortil, bagtil er Brusken aaben, men lukkes ved en fast og sejg Hinde; den forreste Del af Skjoldbrusken springer frem som en skarp Kant, særlig er dette udtalt hos den voksne Mand, hvor dette fremspringende Parti kaldes Adamsæblet; hos Børn og Kvinder er Skjoldbrusken ikke saa stærkt fremtrædende. Nedad er Skjoldbrusken ved et fast, sene- agtigt Baand forbundet med Ringbrusken, der har Form af en Signetring, hvis Plade vender bagtil. Paa den øverste Rand af Ringbruskens Plade sidder 2 smaa trekantede, pyramideformede Bruske, de saakaldte Tudbruske, som rager op i den bageste Del af Skjoldbruskens Rum. Inde i dette fri Rum strækker to spændte Membraner sig forfra bagtil, saaledes at deres fri Rande næsten berører hinanden; man kan bedst tænke sig deres Stilling, naar man forestiller sig, at Strubehovedet nedad havde været lukket af