Menneskets Legeme

I LEGEMSVARMEN. Man siger i Almindelighed, at Pattedyrene og Fuglene er varm- blodige, medens de øvrige Dyr er koldblodige; denne Inddeling svarer dog ikke til de virkelige Forhold. Hos de varmblodige Dyr har Blodet en konstant Temperatur, der meddeler sig til det øvrige Legeme, og som holder sig uforandret, hvad enten den omgivende Luft er koldere eller varmere end Legemet. De koldblodige Dyrs Varme er derimod afhængig af Omgivel- serne , stiger og falder med den omgivende Lufts (eller Vands) Temperatur, omend Blodvarmen hos disse Dyr altid holder sig nogle Grader højere end Omgivelsernes. En Frøs Varme er saaledes gerne 1/2—1 Gr. højere end Luftens, Fiskene er 1—2 Gr. varmere end Vandet, i hvilket de lever, Slanger har gennemsnitlig en Tem- peratur af 26—28 Gr. C., i koldt Vejr er de noget varmere end Luften, men i meget stærk Varme noget køligere end Luften. Visse varmblodige Dyr viser under særlige Omstændighedel' For- hold, der minder om de koldblodige Dyr; de Dyr, som ligger i Vinterdvale, har saaledes under denne en Temperatur, der er flere Grader lavere end normalt, og samtidig gaar Aandedrættet meget langsomt for sig, saa at Iltningen i Legemet er svagere end sæd- vanlig. Ellers kan man sige, at de varmblodige Dyrs Temperatur er uafhængig af Omgivelserne; Legemet er i Stand til at forøge sin Varmeproduktion og formindske Udgiften af Varme, naar Luften er kold, og omvendt afgiver Legemet megen Varme og producerer mindre, naar Luftens Temperatur er meget høj. Medens altsaa et varmblodigt Dyr i sund Tilstand stadig har samme Blodvarme, er denne ikke ens for alle Dyrearter; Menneskets Blodvarme er 37,7—37,9, de store Pattedyr har jævnlig en lidt lavere Varme, de smaa en lidt højere Varme end Mennesket, Fuglenes Temperatur er altid over 40 Gr. C., og mange at dem har en Blod- varme paa indtil 43 Gr. C. Levison : Menneskets Legeme . i wr.« wwr.1