Haandværker Sangbogen

maa jeg sige Dig, hvad Du skal give igen, og hvortil Du skal bruge din Magt. Du skal give din Broder, din Bejler, din Ven, Du skal give din Brudgom, din Mand, Du skal give del bedste, det kæreste hen for at frelse dit Fædreneland. Du skal opfostre Drenge med Sener i Arm, der for Danmark vil kæmpe og dø; Du skal lægge den Sæd i Smaapigernes Barm, som skal bære det ædleste Frø. Du skal værne om Sproget i Børnenes Mund, det er Moderens Maal, det er dit; som Guldharpernes Klang, som de Fugle i Lund skal det svinge sig mægtigt og frit. Du skal vogte de Sagn og den dejlige Sang, vi i Arv efter Fædrene fik; Du skal lukke dit Hjærte for Trældom og Tvang og din Dør for de fremmedes Skik. Ja — jeg ser paa dit Blik, hvad saa ofte jeg saa, hvad din Gærning forlængst mig har sagt: Du vil styrke vor Aand og vor Haand, naar vi staa for vort Land og voi’ Fane paa Vagt! Mads Hansen. 102. 1 har sagt del saa tit — det er næsten forslidt — at vi Kvinder er Blomsten i Nord, I har ødslet med Smiger, det tilstaar vi frit, for det koster Jer blot et Par Ord. 122