Haandværker Sangbogen

Den Kæmper og mægtige Fyrster i Lænker har lagt. Dog bygged den ikke med Vold og med Rænker sin Magt. Nej Skytset, den brugte, var Pander og Gryder, og Sværdene tusinde yndige Dyder, ined dem har hun bygget og evig betrygget sin Magt. Et Jærnscepter ej over Jorden den svinger forvist. Dens Tøffel er Sceptret, som alle betvinger tilsidst. Om Trykket af Tøflen man neppe kan mærke, den ydmygt dog kysses af svage og stærke. Enhver sig med Glæde af den lader træde — tilsidst. Naar Bøn om et Forbund ej Magten vil hore, o, Skræk! Med Kurven om Halsen man Haser maa smøre langt væk. Se derfor maa alle for Stormagten bukke og smidskende, kurrende, bede og sukke: Et Ja du os give lad Svaret ej blive: Gaa væk! For Stormagten kraftigt vort Leve skal runge, Hurra! 125