Haandværker Sangbogen

Det Leve istemmes af gamle og unge, Hurra! Thi Navnet paa Stormagten alle vi kende — et Leve for Kvinden! Til Skaalen for hende vi Bægrenes Strømme med Jubel vil tømme. Hurra! Chr. Langgaard. 104. Mel.: Glad såsom foglen i morgenstunden. Lad os ved jublende Sang nu minde den, som vi alle i Livet har kær; højt lad de sprudlende Toner nu klinge, klinge for Kvinden saa fjærn og saa nær; hende vi elske fra Barndommens Aar, hende vi prise med graanende Haar. Let jo som Fuglen i Sommerens Vinde, fager som Bøgen i Dannemarks Vaar, Blikket som siger, hvad Hjertet har inde, trofast og kærlig ved Arnen hun staar. Lad saa melodiske Toner lyde lifligt for hende i tidligste Vaar, hun. som jo fatter kun Glæden at nyde, Smilet saa let gennem Taarerne faar. Hende vi elske fra Vuggerne gaa, hende vi følge, hvor Hjærterne slaa. Frygtsom som Svalen, dog sorgløs i Gangen, Uskyld i Øjet og rødmusset Kind; smilende Læber, som kysse hinanden, Vaarduft i Væsen og barnlige Sind. 126