Haandværker Sangbogen

Overalt har Du vist os din Magt; om dit Hoved der straaler en Glorie. Du har skrevet vor Verdenshistorie, hvad saa Thrige og Bloch end har sagt. Hele Verden Du vandt med dit Smil — hvis det kneb, med lidt Suk og lidt Taarer selv det haardeste Hjerte Du saarer ved et Skud med dit Øjepars Pil! Vi desværre har lønnet Dig slet, aa Du lille forkuede Stakkel! Men nu tændes Befrielsens Fakkel. Du faar alt, hvad der ender paa: Ret! Du har haft det lidt trælsomt iblandt, men nu rinder der lysere Tider: Du skal dele med os. hvad Du gider — godt og ondt — navnlig godt, ikke sandt? Du kan nu blive Præst og Agrar og alt muligt, som før var for Mandfolk. Du har Lov at gaa klædt som et Hanfolk, og at ryge Havannacigar. Du kan godt gaa med kortklippet Haar, Du maa slaas som uartige Drenge, og det varer nok ikke ret længe, —■ før som Luftskipper Himlen Du naar. Lad os alle da tømme en Skaal. og lad Vin i Pokalerne rinde, for vor pragtfulde, hjemlige Kvinde, for vort dyreste lønlige Maal! Ved din Side er Livet en Leg. i dit Smil er der Solskin og Sommer, 128