Haandværker Sangbogen

107. Mel.: Vi har sagt det saa tit — Der er sunget saa tit til din Pris jo en Sang, Du af Taler i tusindvis fik! Og saa tit for din Skønhed vi Bægeret svang, at maaske du det kalder en Skik! Du har hørt om det gode, du ejer og har — mange tusinde Gange ved Fest! Og du siger maaske: Hvor dog Manden gør Nar! Saadan er de i Øst og i Vest! Men se dér ta’er du fejl, hvis den Tanke den bor — i din Barm, thi vi smigrede ej. Nej vi mente hvert evige — eneste Ord! Og nu synger vi atter til dig. Det er dig, der regerer fra Pol og til Pol! Vore Tanker bli’er sigted’ af dig. Du er Hjemmenes varmende, lysende Sol! — Gennem Vinter til smilende Maj! Du har vugget os blidt med din kærlige Haand! Du har fostret os op ved din Barm! Du har bøjet vor Vilje og adlet vor AandJ Du har baaret os ømt paa din Arm! Du har skænket din Bejler — din Brudgom din Ven — al din kvind'lige Kærligheds Glød! Og du fordrer kun et jo af Vennen igen — at han værner det gode, du bød! Bønne Hdv. og Indf.’s 50 Aars Jubilæum 1912. iao