Haandværker Sangbogen

Den Mand, der ejer en ægte Kvinde, har naaet Toppen af Lykkens Tinde, °g glad i sin Færden han fremad i Verden da naar. Til Kvindens Pris, det være nu sagt ved Bord, hun er jo for os den stille Magt paa Jord, og bærer Byrder uden at klage, og spreder Solskin i mørke Dage. Vi Tak hende skylde, og vil hende hylde i Kor! 109. Mel.: Mens Nordhavet bruser. Du Dronning i Festsalens lyse Pragt, Gudinde i Ungdommens Drømme, du hersker i Livet med stille Magt og leder de strideste Strømme. Det haardeste Sind og det vilde Mod med Lempe du lægger det for din Fod. Du Lysalf i Hjemmets velsignede Fred, du Skaber af Solskin og Lykke! Din dæmpede Røst, dine lette Fjed bereder os Tryghed og Hygge. Dit milde Smil og din bløde Haand os knytter til Hjemmet med stærke Baand. Du trofaste Fælle, vor Kammerat, vor Støtte, naar Kræfterne svinde, 132