Haandværker Sangbogen

111. Mel.: Vi Haandværkssvende, vi Haandværkssvende, Hør, Kammerater! Hør, Kammerater! Nu har jeg sku’ smul’ret tre—fire Brød. Jeg vilde nemlig holde Tale, men jeg frygted’ for at lave en Skandale, Saa er Mutter, naar jeg slutter, tidt lidt spydsk, saa hvisker hun: Hel’re end at holde Tale, sku’ Du holde Mund! Det er li’saadanne her, det er møjet værre der, det var li’saadanne hjemme hos de Gamle! Det faar nu være, nu slaar jeg, kære, paa Glasset og tørrer min glade Mund. Dernæst jeg smiler til »min gamle«, for hvis bare jeg nu Tankerne kan samle, vil jeg ende just for hende med et dundrende Hurra, saa Folk kan høre det tre—fire Mil herfra, Vi var dygtig glade her, gid de var det ogsaa der, de var altid glade hjemme hos de Gamle! Ved Middagslide, ved Middagstid«, er Mutter paa Færde med Dug og Fad. Og ved Aften kan man vende hjem til Ro og Fryd og Fred igen hos hende. Og hun kommer, som den Sommer, da jeg Hjerteskade fik ved at gaa og kigge ind i hendes søde Blik. Det er li’saadanne her. 135