Haandværker Sangbogen

nær salten Øslcrslrand. Det bugler sig i Bakke, Dal. det hedder gamle Danmark, og det er Frejas Sal. Der sad i fordums Tid de harniskklædte Kæmper, udhvilende fra Strid; saa drog de frem lil Fjenders Mén; mi hvile deres Bene bag Højens Bavtasten. Del Land endnu er skønt, I hi blaa sig Søen bælter, og Løvet staar saa grønt; og ædle Kvinder, skønne Møer, og Mænd og raske Svende bebo de Danskes Øer. Et venligt Syd i Nord er, grønne Danerige, din aksbeklædte Jord. Hvor Snekken gaar sin stolte Vej. hvor Plov og Kølen furer, der svigter Haabet ej. Vort Sprog er stærkt og blødt, vor Tro er ren og lu tret, og Modet er ej dødt. Vort gamle Danmark skal bestaa, saa længe Bøgen spejler sin Top i Bølgen blaa! .1. Oehlenschläger. C)