Haandværker Sangbogen

Du steg af Urtids Taager graa af Havet op som Tuer smaa, og Odins Øje hvilte paa et herligt Land. Du fostred’ Helte ved Din Barm, som værgede med staalsat Ann vort Land. Af Vikingættens stærke Rod en Stamme skød, et Folk, som kæmped’ Fod for Fod mod Fjenders Vold og Overmod og frejdig ofred Liv og Blod, naar Pligten bød. Og Modersmaalets bløde Klang opildned’ Helte, naar i Sang det lød. Vort skønne Hjem ved Skov og Strand! Din dybe Fjord, din Bøgeskov langs Søens Rand, din grønne Vang, din Hedes Sand og Bækkens sølverklare Vand, dit Blomsterflor — alt gør, at her vi bygge vil, er Baandet, som os knytter til din Jord. Carl Nielsen. 25. Mel.: Vort Modersmaal er dejligt. Vort kære lille Danmark, vort fagre Fædreland, som Børn vi saa Dig hærget af Krigens Bual og Brand, 26