Haandværker Sangbogen

Det er nu ikke nok, man vil ase sig træt ug forresten ta’e Tiden og Tidsaanden let, hvad den enkelte evner og vil, er ej nok, vil man frem, maa man med, hvor der loftes i Flok. Derfor samles vi aarligL fra By og fra Land for at drøfte hvert Krav, der kan gavne vor Stand, for at mønstre vor Hær, for at hvæsse vort Sværd, for mod Uret at raabe et »Vagt i Gevær«! Vi vil gøre hver Standsfælle Gerningen let, vi vil Vilkaar for Livet, der gi’er os vor Ret, vi vil Plads for den mindste ved Samfundets Bord, raabe ofte og højt, til man hører vort Ord. Vi vil hæve vor Siand gennem Kundskabens Magt, vi vil fostre en Slægt, der ta’r Tiden i Agt, vil en Ungdom med Marv, der til Fremtidens Tarv kan staa rustet en Gang til al løfte vor Arv! Otto Kragh. 56. Mel.: Jeg vil værge mit Land. Vil Du værge Dit Land, og Dit Hjem og Din Stand, byg da op med Din Styrke, Din øvede Haand, følg i Fædrenes Spor, elsk Din Fa’r og Din Mo’r, opdrag Born til et Arbejd’ med maalsikker Aand, Tag det rette Bestik, saa Du træffer den Prik 63