Haandværker Sangbogen

sønligt vil den gamle Tid vi hædre, men den ny har Haabets gyldne Skær. Sommersolen lyser over Lande, Bølgen synger Sommersang mod Kyst. Moder Danmark smykker Bryst og Pande rigt med Roser, snart med gylden Høst. Marken dog ej blot skal Guldhøst bringe, al vor Idræt, Haandværk, Industri, som en Sang til Danmarks Ære klinge! Enig Virken! Saadan sejre vi! J. Johansen. (Fællesrepr.’s Delegeretmøde i Svendborg 1912.) 65. Mel.: Længe var Nordens herlige Stamme. Tiderne veksle, Menneskeaanden stræber med Hast mod Tidernes Maal. Trindt om i Verden kæmpes og virkes, Tanken slaar Gnist som Sten imod Staal. Sted ikke gives, Gerning jo gøres Slægten til Gavn — mod lysende Maal! Selv hos de smaa, som afsides bygge, bæres der Ved til Bavnernes Baal. Ude i Verden større Bedrifter oves med Kraft end her i vor By. — 73