Haandværker Sangbogen

Du hørte som Barn vel el FSventyrdigt, som voksen Du smiled’ og tro’de ej sligt, dog findes det alt, langt mer’ sælsomt og rigt der bagved, hvor Taagerne dølge. P. P. 74. Mel.: Så lunka vi så småningom. Ja, Haandværksmanden har det godt — den Sætning er maaske lidt flot; naa, lige fedt, hvordan det gaar, han stadigvæk bestaar! Overalt her i vor lille By til hans Raad og Daad man tidt maa ty, hans Kulør den er frisk, hans Humør er bra’, og Sorgen han kaster a’! Thi uden ham, hvor saa her ud? Ret ynkeligt, jeg tror, ved Gud! Til Slut man næstendels os fandt helt nøgne, ikke sandt! • Men hos Skræd’ren kan De hurtig faa de moderneste nye Klæder paa, og hver Skoma’r med Syl og Traad og Læst jo laver dit Fodtøj bedst! Vil over Ho’det Du ha’ Tag, en Murer klarer snart den Sag, og Snedker, Tømrer kiler paa, det snart skal færdigt staa! Støberiet gi’r dig fiks og f.jong Ovne af en rigtig snild Fa^on. 83 6*