Haandværker Sangbogen

73. Mel.: Se først er der Herren, Etaseraad Munk. Jeg priser den dygtige Haandværkermand, jeg priser hans Kløgt og hans Snille, han baner sig Vej ved sin Kunst, og den kan han aldrig i Livet forspilde. Slaar Børsmatadorens Beregninger klik, hvad nytter det saa, at han mukker? Men smækker man Haandværkermandens Butik, hans Værksted selv Kongen ej lukker. Jeg priser den fribaarne Haandværkermand, og kan ham skam næsten misunde. Hver Plet paa vor Jord er hans Fædreneland, et Hjem kan han allensteds grunde. Er Arbejdet slet og Fortjenesten sløj og Kassen for »tommas« at regne, saa snører i Randselen ind han sit Tøj og rejser til rigere Egne. Jeg priser den flittige Haandværkermand, jeg priser hans Kløgt og hans Snille, jeg priser den jævne, godmodige Mand, men mest dog jeg priser hans Kvinde, hun deler hans Hjem og hun deler hans Bord, hans Glæder og Sorger omslutter, hun skænker sin Husbond det prægtigste Kor af raske smaa Haandværkergutter. Saa frem imod Lyset til Lykke og Gavn, lad bære Dig Mandsviljens Bølge: En Herlighedsverden, med Und’re i Flok, kan aabnes med Kundskab i Følge. 82