Grundrids af Danmarks Statistik

90 sætning var paa Øerne mellem 5 og 6 Stykker, i Jylland kun lidt over 4. Antallet af F a a r var: Øerne Jylland Danmark 1838...’..... 648 000 997 000 1 645 000 1861........ 668 000 1 084 000 1 752 000 1881........ 460000 1 089 000 1 549 000 1888........ 327 000 898 000 1 225 000 1893........ 312 900 934 000 1 246 000 Faarenes Antal har været i Aftagen paa Øerne lige siden 1861; i Jylland har der ogsaa nærmest været Nedgang, dog med en lille Opgang siden 1888, som ogsaa forhøjer Antallet for Landet som Helhed. Nedgangen hænger bl. a. sammen med Overgangen fra Uldproduktion til Kødproduktion, hvilket fremgaaer af Handyrenes Raceforhold, idet der nu kun er forholdsvis faa Merinosfaar til- bage; Kødet har nemlig holdt sig bedre i Pris end Ulden. Men derved kræves iøvrigt ogsaa en hurtigere Omdrift. Dyrenes Kva- litet er langt bedre nu end før. Endelig skal nævnes, at der af Geder i 1881 fandtes 9 300, i 1888: 13 400, men i 1895 ikke mindre end 25 000, ligelig fordelt mellem Jylland og Øerne. Anvendelsen af dette nøjsomme Husdyr synes saaledes i stærk Stigning. Fjerkræavlen er efterhaanden kommet til at spille en betydelig Rolle her i Landet, hvilket navnlig finder sit Udtryk i Æggeudførselens Stigning. I 1893 fandtes der 5,9 Mill. Høns, 40 500 Kalkuner, 725 000 Ænder og 230 000 Gæs. Der har fundet en stærk Stigning Sted siden 1888, størst for Hønsenes, mindst for Gæssenes Vedkommende. Antallet af Bistader var i 1893: 123 000; Antallet har været i stadig Nedgang siden 1881. Landejendommenes Pris og Prioritetsgæld. Som Grundlag for Prisangivelserne paa Landejendomme fore- trækkes i Almindelighed Hartkornet for Arealet, da Ulighederne i Hartkornsværdien ere mindre end i Værdien af en Tønde Land.