Grundrids af Danmarks Statistik

93 i de 4 ovenfor anførte Størrelsesgrupper, viser det sig, at Prioritets- procenten for Ejendomme med 1—2 Td. Hartk. 1885 — 94 var 45 pCt, 2—4: 48, 4—12: 55 og 12 Tdr. og derover 71 pCt., altsaa en Stigning fra Gruppe til Gruppe med et særlig stort Spring op til den sidste Gruppe. Dette hænger sammen med, at de store Ejendomme ere faldne stærkest i Pris. Fra Landsdel til Landsdel gør der sig ingen kendelig Forskel gældende i Behæftelserne inden- for samme Ejendomsgruppe. Antallet af Tvangsauktioner var størst i Perioden 1886 —90; det forholdsvis største Antal af disse -— set i Forhold til det samlede Antal Salg — fandt Sted i Klassen 12 Tdr. Hartk. og derover, som saaledes ogsaa paa dette Omraade ligesom med Hensyn til Prisnedgangen og Prioritetsbyrden frembyder de ugun- stigste Forhold. Den ved Tvangsauktionen opnaaede Pris var gennemsnitlig 14 pCt. lavere end ved frit Salg. Prisen paa Fæstejord. Den Pris, der i Perioden 1885-—94- opnaaedes pr. Td. Hartk. ved Salg af Fæstejord til Selveje var 4320 Kr., til Arvefæste 4949 Kr.; for al solgt Fæstejord var Prisen 4597 Kr., medens Prisen paa fri Jord var 5753 Kr., altsaa 1/4 mindre. I 1845—49 var Prisen for Selvejergaarde dobbelt saa høj, i 1880—84: 1/3 højere end Prisen paa Fæstegaarde. Arbejdslønnen paa Landet. Ved en Betragtning af Arbejdslønnen paa Landet maa skelnes mellem, om Arbejdet udføres af Daglejere paa egen Kost, hvilket er almindeligst paa større Gaarde, eller af Daglejere paa Husbondens Kost, hvad der er det fremherskende ved mindre Gaardbrug, eller endelig ved almindeligt Tyende. — Aarsfortjenesten for en Landarbejder paa egen Kost med Arbejde hele Aaret rundt (beregnet til 300 Arbejdsdage) iberegnet Ekstra- fortjenesten ved Høst og Akkordarbejde, var ved Aarhundredets Begyndelse 229 Kr.; derefter sank den i de for Landbruget daarlige Tider, men var ved Aarhundredets Midte stegen til 260 Kr., og har siden været i en stadig Opgang, stærkest jo nærmere man kommer den nyeste Tid. 1888 var den 444 Kr., i 1892: